Rapid Sessions – Har du en god historie?
Ved de seneste konferencer har der været sessioner med 3 korte indlæg i form af case-præsentationer.
Der har været rigtig stor interesse for de små, hurtige præsentationer, og de har fået meget flotte evalueringer af deltagerne.
Har du en morsom, interessant eller måske usædvanlig faglig oplevelse, du gerne vil dele med dine fagfæller, er det dig vi søger!
F.eks.:
- Et korrektionsproblem, som du fandt en særlig kreativ løsning på.
- En særlig / usædvanlig kontaktlinsetilpasning
Der er helt sikkert en faglig oplevelse, som du tænker tilbage på med en vis stolthed og glæde, og dine kolleger ville finde interessant.
Rammerne:
En case
- skal være kort (ca. 10 min.)
- helst kun omhandle ét emne eller én problemstilling
- må meget gerne have en happy ending, men ikke nødvendigvis
- må meget gerne være en ”øjenåbner” for tilhørerne, så de tænker:
- Der lærte jeg noget
- Det skal jeg huske
- Det vil jeg også gerne kunne
Til inspiration for dig, der har læst videre til kandidat:
Efter ”Kandidaten”
- Kandidatens betydning i det daglige arbejde i forretningen:
- Giver uddannelsen større viden, og en mere interessant og tilfredsstillende hverdag?
- Eksempel på case / problemstilling, hvor din viden fra ”Kandidaten” var udslagsgivende for en god problemløsning.
- Bliver du tildelt særlige arbejdsopgaver, og større ansvar?
- Nye ansættelsesmuligheder
- Underviser på bacheloruddannelsen i optometri
- Ny i jobbet, adjunkt/lektor forløb mm.
- Ansættelse hos privatpraktiserende øjenlæge eller øjenafdeling:
- Relationer mellem øjenlæge/optometrist/patient
- Hvilke ansvarsområder bliver du betroet?
- Udfordringer
- Underviser på bacheloruddannelsen i optometri
- Deltagelse i en forskergruppe, evt. eget Ph.d.-projekt?
Honorar:
Der gives ikke honorar for dit indlæg, men du får:
- Gratis adgang til hele konferencen inkl. festmiddagen lørdag aften.
- Under særlige omstændigheder kan der efter forudgående aftale med sekretariatet gives tilskud til rejse.
Er du interesseret, eller har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte:
- Konferencens sekretariat: Tina Jørgensen – tj@optikerforeningen.dk
- Ivan Nisted, lektor ved Optikerhøjskolen – ivn@eaDania.dk