Forskningsprojekt om forebyggelse af øjensygdomme og synstab

Vi er klar med endnu et topnavn og foredrag på årets optometrikonference.

Her kan du glæde dig til at høre Annette Slyngborg, MSc. Optom og Head of Clinical Development hos Synoptik & Smarteyes præsentere det historisk store forskningsprojekt FOREVER (Finding Opthalmic Risks and Evaluating the Value of Eye exams and their predictive Reliability) med mere end 70.000 optikerkunder.

Forskningsprojektet undersøger risikofaktorer for øjensygdomme og evaluerer øjenundersøgelser i optikerpraksis. Formålet er at optimere samarbejdet mellem optometrister og øjenlæger og identificere personer, der er i risiko for at få en synstruende øjensygdom.

Hovedpunkter i foredraget:

  • Hvordan gennemføres et så stort forskningsprojekt i samarbejde mellem en optikervirksomhed og en forskergruppe på universitetet?
  • Hvilke forskningsresultater er opnået, og hvilke nye projekter er i gang?

Hvilke synsprøvedata omfatter FOREVER databasen, og hvordan kan du som optometrist få adgang til at forske med udgangspunkt i FOREVER databasen?FOREVER er et samarbejde mellem Københavns universitet og Synoptik, ledet af øjenlæge og professor Miriam Kolko.

Se hele programmet, mød udstillerne og book billet til branchens vigtigste begivenhed på www.optometrikonference.dk

Vi glæder os til at se dig og dine kolleger til en fantastisk konference på Hotel Comwell Kolding i weekenden d. 26. - 27. oktober.

Guldsponsor

Sølvsponsorer