OPTOMETRIKONFERENCE ’22
Et kig ind i fremtiden

Der er lagt op til et brag af en event, når Dansk Optometri og Kontaktlinsekonference inviterer til den 10’ende udgave af den populære konference i Århus i weekenden d. 1.-2. oktober.

Programmet er klart, og temaet på OPTOMETRIKONFERENCE ’22 bliver ”Fremtidens optometri”. Som deltager kan du se frem til spændende foredrag, lærerige workshops, interessante rapid sessions, en overdådig udstilling, fornemme prisoverrækkelser og vigtig networking.

Vi håber selvfølgelig at se dig og dine kolleger til endnu en fantastisk konference.

 VELUX FONDEN's synseksperimentarium er med på årets optometrikonference.

SynsExpo vil stå i fuldt format til optometrikonferencen, hvor det er mujligt at opleve udstillingen. Der vil ikke være synskonsulenter til stede, men der er rig mulighed for at finde relevant vejledning om udstillingens temaer på konferencen hvor både IBOS og Kennedycenteret også deltager.

SynsExpo er et oplevelsesrum, som sætter fokus på de hjælpemidler og gode råd, som kan lette hverdagen for borgere med nedsat syn. Oplevelsesrummet er bygget op som henholdsvis et køkken med fokus på farvekontraster, en opholdsstue med fokus på forstørrelse og et læseområde med fokus på belysning, netop fordi særligt den rigtige belysning, fokus på kontraster i hjemmet og forstørrelse gennem forskellige redskaber eller teknologier kan gøre en stor forskel.

Få ny viden og inspiration

Som deltager på OPTOMETRIKONFERENCE ’22 kan du glæde dig til mange spændende foredrag.