LYNDON JONES STILLER SKARPT PÅ FREMTIDENS KONTAKTLINSER

Du kan glæde dig til en perlerække af spændende foredrag og workshops på årets optometrikonference i Århus i weekenden d.1.-2. oktober.
Et af topnavnene bliver Lyndon Jones, der er professor ved School of Optometry & Vision Science samt leder af Centre for Contact Lens Research ved University of Waterloo i Ontario i Canada.
Den anerkendte foredragsholder sætter fremtidens kontaktlinser under lup i to præsentationer – og vi tør godt love, at de byder på banebrydende nyheder:

INNOVATIV BRUG AF KONTAKTLINSER
Kontaktlinser blev oprindeligt opfundet som alternativ til briller og udelukkende for at opnå en synskorrektion. Men i dag er der mange andre anvendelsesmuligheder – og der kommer endnu flere til i fremtiden bl.a. indenfor de farmaceutiske og bioteknologiske områder, i forsvarsindustrien og underholdningssektoren, som alle kommer til at anvende kontaktlinsebaserede teknologier i deres brancher. Dette åbner helt nye muligheder for alle, der arbejder professionelt med kontaktlinser.

FREMTIDENS KONTAKTLINSEPRAKSIS
Foredraget sætter fokus på den spændende udvikling indenfor fremstilling, diagnosticering og anbefaling af kontaktlinser, der giver forbrugeren større komfort og reducerer komplikationer og samtidig øger salget af kontaktlinser i hele branchen. Du får også en gennemgang af de nyeste tendenser indenfor teknologier som tårediagnostik, OCT, okulær biometri, aberrometri og 3D-print, som hjælper dig til at nå dine mål.

Gå ikke glip af Lyndon Jones’ foredrag i verdensklasse – book din billet i dag og se hele konferencens program og udstillerliste på www.optometrikonference.dk

 



NYT I ÅR

Vi har udviklet en konference app til din mobil, så du hurtigt kan danne dig et overblik over programmet, udstillerne og få løbende opdateringer.
Du skal dog fortsat købe billetter på www.optometrikonference.dk

Du kan downloade den lige her - eller scan QR koden.

Når du logger ind på konference app'en skal du benytte eventkoden: Optik22