Implementering af funduskamara i optikerforretningen – Bachelorprojekt 2019
nomineret til OPTIMUS by ESSILOR

Forfattere:

Louise Regitze Therkildsen Overby
Per Michael Jonathan Binder
Trine Stendal Olsen

Vejleder:
Anette Ristorp Ohlsen

Download pdf-fil her

Resume

Titel: Implementering af funduskameraet i optikerforretningen: optometristens ven eller fjende?
Formål: Formålet med dette projekt er at undersøge, om optometrister føler sig rustede til at vurdere fundusbilleder. Endvidere er formålet at undersøge, hvordan det afspejler sig i deres vurdering af ti sæt øjenpars fundusbilleder med de mest almindelige retinale patologier, der er synlige på fundusbilleder, herunder raske retinae.
Materialer og metode: En anonym spørgeskemaundersøgelse blev lavet og testet i et pilotprojekt, inden den blev sendt ud til optometrister i Danmarks fem største byer. Herefter blev resultaterne beregnet med Odds Ratio. Svarene blev indsamlet mellem 8/5 2018 og 3/8 2018.
Resultater: 63 optometrister besvarede spørgeskemaet, og 44% af dem følte sig rustede til at vurdere fundusbilleder i nogen grad. 43% af optometristerne vurderede fire eller flere billeder korrekt, og dem, der følte sig rustede i én eller anden grad, havde 5,2 højere sandsynlighed for at svare rigtigt.
50 ud af 63 optometrister, svarende til 79%, kunne skelne patologiske retinae fra raske retinae.
Konklusion: Flertallet af optometristerne følte sig ikke rustede til at vurdere fundusbilleder, og det afspejlede sig i, hvor godt de vurderede ti øjenpars fundi.
Hvis optometristerne vurderede sig rustede til at vurdere fundusbilleder, var der godt fem gange større sandsynlighed for, at de svarede rigtigt.

Nøgleord
Funduskamera, implementering, optometrist, retina, spørgeskema.

Abstract

Title: Implementation of the fundus camera in the optician’s shop: the optometrist’s friend or foe?
Purpose: The purpose is to investigate how optometrists assess themselves in evaluating fundus photographs. Furthermore it is to explore how the optometrists’ assessment reflects their evaluation of ten pairs of fundus photographs with the most common retinal conditions that are visible on fundus photographs, as well as healthy retinae.
Materials and method: An anonymous digital survey was made and tested in a pilot study before it was sent out to optometrists in Denmark’s five biggest cities. Afterwards the results were calculated with Odds Ratio. The responses were collected between May 8th 2018 and August 3rd 2018.
Results: 63 optometrists answered the survey and 44% of those felt capable to some extend to evaluate fundus photographs. 43% of the optometrists evaluated four or more photographs correctly and those who assessed themselves capable of evaluating fundus photographs had a 5,2 times higher probability of evaluating the photographs correctly.
50 out of 63 optometrists, equivalent to 79%, could distinguish pathological retinae from healthy retinae.
Conclusion: The majority of the optometrists did not feel capable of evaluating fundus photographs and their subjective assessment reflected how well they evaluated the fundus photographs.
If the optometrists assessed themselves capable of evaluating fundus photographs, there was a five times higher probability they evaluated the fundus photographs correctly.

Keywords
Fundus camera, implementation, optometrist, retina, questionnaire.

Indholdsfortegnelse

Introduktion

Over de senere år er udbredelsen af funduskameraer i optikerforretninger steget, og det er blevet et krav for mange optometrister at bruge instrumenterne (Jacobsen 2016, s. 6-8; Louis Nielsen). Tidligere fandt vurdering af fundusbilleder kun sted hos øjenlægerne, men med funduskameraernes indtog i optometristernes verden lægges der større vægt på, at optometristerne skal forholde sig til retina (Larsen 2016, s.55).
At optometrister kan undersøge retina er ikke nyt: ophthalmoskopering og brug af 90D linse er andre måder at vurdere retinas sundhed på og opdage de første stadier af for eksempel tør Aldersrelateret Makuladegeneration (herefter tør AMD), Primært Åbenvinklet Glaukom (herefter POAG), hypertensiv retinopati og diabetisk retinopati.
Der stilles krav til, at optometristerne bruger funduskameraerne, og det er derfor relevant at undersøge, om optometrister kan betjene instrumenterne og analysere på resultaterne derfra. Ifølge Bekendtgørelse om optikervirksomhed skal en optiker/kontaktlinseoptiker:

…følge udviklingen indenfor sit fag og gøre sig fortrolig med nye erfaringer af betydning for erhvervsudøvelsen (Retsinformation 1994).

Det er således den enkelte optometrists ansvar at være fagligt opdateret og rustet til at bruge funduskameraer, og det er i virksomhedernes interesse, at deres medarbejdere er opdaterede. Der har været en bølge af efteruddannelse, og det er essentielt at undersøge, om det har dækket behovet for at udnytte teknologien og bruge resultaterne derfra (Jacobsen 2016, s. 6-8). I et samfundsmæssigt perspektiv er det økonomisk afgørende, at borgere ikke bliver svagsynede eller mister synet, fordi de med en vis sandsynlighed får brug for ydelser fra staten (Bengtsson, Mateu & Høst 2010, s. 18). Hvis svagsynethed eller blindhed kommer fra okulære tilstande, der kan opdages på retina, kan optometrister i nogen grad være med til at begrænse svagsynethed og blindhed, hvis de blandt andet formår at leve op til kravet om at vurdere fundusbilleder.

Formål

Formålet med dette projekt er at undersøge, om optometrister føler sig rustede til at bruge de funduskameraer, der er blevet udbredt i optikerforretninger i Danmark (Larsen 2016, s. 6-8). I den sammenhæng undersøges det i hvor høj grad, optometristerne finder en række af de mest almindeligt forekomne patologier, der kan findes på retina, samt raske retinae (se prævalens under Teori). Patologierne er tør AMD, POAG, hypertensiv retinopati og diabetisk retinopati. Patologierne kan true syn og/eller helbred og skal vurderes af en øjenlæge eller af en praktiserende læge, og det er således essentielt, at de opdages, så kunden kan henvises til den rette fagperson.

Problemformulering

Hvor rustede føler optometrister sig til at vurdere fundusbilleder i deres hverdag? Hvordan afspejler det sig i deres vurdering af ti sæt fundusbilleder med de mest almindelige tilstande på retina, herunder normal retinae?

Hypotese

Det forventes, at optometrister føler sig rustede til at vurdere fundusbilleder i deres hverdag – og at de er rustede.

Teori

I dette afsnit beskrives baggrunden for de tilstande, der har dannet grundlag for projektets spørgeskemaundersøgelse.
Tør AMD, POAG, hypertension og diabetes er nogle af de mest almindeligt forekomne patologier, danskerne har, der kan ses på retina, og de kan alle have en direkte eller indirekte påvirkning af synet, og derfor er de udvalgt til dette projekt (se prævalens nedenfor).

Rask retina

En rask retina varierer i udseende: alle retinae er unikke, og der er mange parametre at vurdere retinae på (Agopov et al. 2008, s. 2). Nedenstående er således ikke en udtømmende beskrivelse af den raske retina men et udtryk for visse grundregler at vurdere ud fra.

Makula

Retina er den første del af synsbanerne, og dens funktion er at omskabe lyset, der kommer ind i øjet, til nervesignaler, der sendes til synscentrene i hjernen via nervus opticus (Nielsen & Bojsen-Møller 2019, s. 329-340; Fahmy et al. 2013, s. 26-28). For at denne funktion kan opretholdes optimalt, må retina være rask.
Når visus måles, er det synsevnen for det centrale syn, der måles. Det centrale syn dannes i fovea centralis, og visus nedsættes, hvis der for eksempel er druser, blødninger eller atrofi i området (Nielsen & Bojsen-Møller 2019, s. 329-340; Fahmy et al. 2013, s. 17-20).

Nervus opticus

Nervus opticus findes nasalt på et almindeligt fundusbillede i form af papillen, den er typisk klart afgrænset fra dens omgivelser og er gerne gullig (Fahmy et al. 2013, s. 17-20). Midten af papillen er ekskaveret, og forholdet mellem de to områder er normalt maksimalt 0,4, selvom et højere forhold også kan være rask – og et lavere forhold patologisk (Fahmy et al. 2013, s. 100-103).

Blodforsyning

På fundusbilleder ses både arterier og vener, der forsyner retina med ilt og næring samt afleder affaldsstoffer. Forholdet mellem størrelsen på arterier og vener er normalvis ⅔ med arterierne som de smalleste. Begge typer blodårer udgår i grene fra området ved papillen (Fahmy et al. 2013, s.19).

Tør aldersbetinget makuladegeneration

Forstadier til AMD vil kunne findes på halvdelen af voksne danskere over 70 år, og de ramte oplever ingen synsnedsættelse, men en sjettedel af dem får med tiden nedsat syn på grund af AMD. 80% af disse har tør AMD. Hvis forstadierne og begyndende tør AMD opdages af optometristen, kan tilstanden følges af øjenlægen, selvom der ikke findes en kur (Sundhed 1 2018).
Ved tør AMD forekommer der druser i makula posteriort for pigmentepitelet. Idet druserne skaber en større afstand mellem choroidea og de fem yderste lag af retina, kan der også optræde atrofi som følge af tør AMD. Makuladegenerationen bliver gradvist mere udtalt (Sundhed 1 2018; Fahmy et al. 2013, s. 147-149).

Primært åbenvinklet glaukom

For folk over 40 år er prævalensen af POAG 0,4-0,7%, og for folk over 70 år er den anslåede prævalens 4%. Ved POAG oplever kunden ikke symptomer, før der er sket irreversible skader i nervus opticus (Sundhed 2 2015). Risikoen for yderligere skader kan nedsættes, hvis tilstanden opdages ved synsprøve hos optometristen, og hvis behandling hos øjenlæge igangsættes (Pro.medicin 2018; Fahmy et al. 2013, s. 105-106).
Det perifere syn begrænses eller forsvinder helt, når nervus opticus er blevet skadet, og skaderne på nervus opticus kan ses på retina som udhuling af papillen og deraf en højere Cup/Disk-ratio end normen (Fahmy et al. 2013, s.100-102).

Hypertensiv retinopati

Omkring 20% af den danske befolkning har hypertension, og hvis der sker milde til moderate ændringer på retina som følge heraf, oplever kunden ingen synsmæssige symptomer (Sundhedsstyrelsen 2018, s. 97; Kozarsky 2018). Ændringerne er reversible og kan således gå i sig selv, hvis behandling igangsættes: det er derfor vigtigt for en optometrist at kunne genkende tegn på hypertension på retina (Fahmy et al. 2013, s. 231-333).
På retina ses typisk indsnævrede arterioler og krydsningsfænomener, når kunden har hypertension. I tilfælde af mere alvorlig hypertension kan der desuden findes blødninger og ekssudater (Kozarsky 2018; Fahmy et al. 2013, s. 231-233).

Diabetisk retinopati

Knap 5,5% af danskerne havde diabetes den 1. september 2017, og der kan opstå skader på retina som følge af sygdommen (Sundhedsdatastyrelsen 2017; Danmarks Statistik 1 2018). Disse skader er ofte symptomløse for klienten, hvorfor det er afgørende, at eksempelvis optometrister opdager skaderne, fordi der ellers kan ske irreversibelt tab af syn (Øjenforeningen). Mikroaneurismer, ekssudater og nydannelse af kar er fund, der kan gøres på retina, når en kunde har diabetes (Grauslund 2017, s. 2-5).

 

Metode

Herunder gennemgås etik og pilotprojekt. Derudover beskrives den anvendte metode, litteratursøgning og faldgruberne deri. Efterfølgende præsenteres respondenterne i spørgeskemaet, og svarmulighederne uddybes.

Etik

I udvælgelsesprocessen, hvor de rette ti øjenpars fundi skulle udvælges, blev der taget højde for brug af personfølsomme data. De diagnosticerede gav således samtykke til, at deres retinae måtte bruges i dette projekt, og at de må offentliggøres. Øjenlægerne, der diagnosticerede fundusbillederne, forestod denne sikring af samtykke. Selvom fundusbillederne, der indgår i spørgeskemaet, er anonymiserede og ikke har løbenummer eller navn på, blev de håndteret forsvarligt.
Desuden findes der ikke kartotek over alle fundusbilleder, hvorigennem ejermanden kan findes. Det må derfor siges at være usandsynligt at kunne finde ejermanden.

Alle retinae blev diagnosticeret af en øjenlæge, som det står skrevet ovenfor, og det er således ikke gruppens egen vurdering af de patologiske tilstande, der danner baggrund for de anvendte fundusbilleder i spørgeskemaet. Gruppen antog, at øjenlægerne diagnosticerede de pågældende retinae korrekt, og at der kun er én diagnose på hvert patologisk øjenpar.

Respondenterne fra spørgeskemaet blev oplyst om, at deres anonymitet frafaldt, hvis de ønskede at få tilsendt svarene på fundusvurderingen.

Pilotprojekt

Et pilotprojekt, der havde 12 respondenter, blev gennemført med det foreløbige spørgeskema, inden det færdige spørgeskema blev sendt ud. Dette skete for at efterprøve spørgeskemaets svarmuligheder og få tilbagemeldinger fra respondenterne, så spørgeskemaet kunne justeres og eventuelle fejl rettes.
Som konsekvens af respondenternes svar blev informationen, der blev sendt ud med det endelige spørgeskema, lavet. Denne indskrænkede for eksempel, at spørgeskemaet skulle besvares en og en og uden brug af hjælpemidler. Desuden præciserede det den forventede svartid og gruppens besluttede afgrænsninger for respondenterne (se Bilag 3 og 4).
Respondenterne i pilotprojektet var nogle, gruppen kendte.

Den anvendte metode

Baggrunden for udarbejdelsen af dette bachelorprojekt er en anonym digital spørgeskemaundersøgelse af:
Optometristers subjektive vurdering af deres niveau indenfor vurdering af fundusbilleder og
Optometristers reelle niveau i en vurdering af 10 øjenpars fundi
For at vurdere om optometristen evner at genkende raske fundusbilleder, er der raske øjenpar med i spørgeskemaundersøgelsen. Det er et krav for optometrister at genkende raske retinae for deraf at genkende anomalier på patologiske retinae.

Spørgeskemaundersøgelsen hører under den kvantitative beskrivende metode, opgaven er skrevet i IMRaDformat, og gruppen har indledningsvis udviklet et bredt spørgeskema. Det viste sig ved analyse af spørgeskemabesvarelserne, at spørgsmål 6 til 16 var bedst til at besvare problemformuleringen, og derfor blev de udvalgt ved bearbejdelse (se Bilag 1) (Lindahl & Juhl 2014, s. 72-73).

Spørgeskemaet består af tre dele: den første del er faktuelle spørgsmål såsom uddannelsessted og subjektiv vurdering af respondenternes rustethed, og anden del er deres vurdering af ti øjenpars fundusbilleder. I den tredje del foretager respondenterne en ny subjektiv vurdering af deres rustethed samt giver deres mening om og kommentarer til udviklingen indenfor brug af funduskamera.

Gruppens ønske om at samle oplysninger fra en bred gruppe optometrister gør, at online spørgeskemaundersøgelse er en fordel, fordi det ikke kræver fremmøde eller er meget tidskrævende som for eksempel personlige interviews (Pubmed 1 2013).
I søgningen efter at få et højt antal besvarelser blev de mulige respondenter kontaktet telefonisk før fremsendelse af det online spørgeskema. Foruden et højere antal besvarelser sikrer en indledningsvis opringning sandsynligvis også, at eventuelle opklarende spørgsmål kan stilles af respondenterne, og at svarprocenten bliver højere end ved ren elektronisk kontakt (Pubmed 1 2013).
Spørgeskemaet er lavet i Google Analyse, fordi arbejdet med opstilling og bearbejdning er enkelt for gruppen, og besvarelse er ukompliceret for respondenterne. Desuden var det vigtigt at finde et program, hvor fundusbillederne fremstod i høj opløsning, hvilket Google Analyse løste. Svarene er indsamlet mellem 8/5-2018 og 3/8-2018.

På spørgsmålet om hvor rustet optometristen føler sig til at vurdere fundusbilleder i deres hverdag, er der seks svarmuligheder:

  • Jeg har ikke adgang til et funduskamera og føler mig ikke rustet til at vurdere fundusbilleder
  • Jeg har ikke adgang til et funduskamera men føler mig rustet til at vurdere fundusbilleder
  • Jeg føler mig slet ikke rustet nok til at vurdere fundusbilleder men tager dem alligevel
  • Jeg føler mig ikke rustet nok til at vurdere fundusbilleder og undlader derfor at tage dem
  • Jeg føler mig nogenlunde rustet til at vurdere fundusbilleder og tager dem
  • Jeg føler mig fuldt rustet til vurdere fundusbilleder og tager dem

I det videre arbejde har gruppen inddelt svarmulighederne således, at 1, 3 og 4 er Ikke rustet i nogen grad, og 2, 5 og 6 er Rustet i nogen grad. Svarmulighederne er således reduceret fra seks grupper til to grupper, så der kan beregnes Odds Ratio (Pubmed 2 2010; Lindahl & Juhl 2014, s. 67).
I Odds Ratio er der desuden inddelt efter et antal rigtige svar i vurderingen af fundusbilleder: 4≤ rigtige svar er i kategorien rigtigt, og 0-3 er i kategorien forkert.
Der er samme svarmuligheder til alle fundusbillederne, herunder mulighed for at svare Ved ikke, og der er maksimalt én patologi per fundusbillede.

Den indsamlede data analyseres og behandles i programmet SAS OnDemand (Statistical Analysis System), hvorfra diagrammerne i Resultater også stammer fra.
(SAS OnDemand for Academics 2018)

Metodekritik

Spørgeskemaet er bredt, hvilket sandsynligvis øger risikoen for at samle for diffuse resultater og konkludere for bredt (Pubmed 1 2013). Noget empiri kunne have været udeladt, og det havde måske givet flere besvarelser, men gruppen har opnået nok besvarelser til, at resultatet er statistisk signifikant.

I bearbejdelsen af respondenternes svar på vurderingen af ti øjenpars fundusbilleder, er 4≤ rigtige svar betegnelsen for rigtig i Odds Ratio-udregningen. Det var en lavere barriere, end gruppen havde forventet at arbejde ud fra, som det er beskrevet i hypotesen.

I den sekundære udregning af Odds Ratio (Figur 6 i Resultater) er der 1 respondent i boksen for dem, der føler sig rustede og svarer forkert. Gruppen har valgt at fastholde samme inddeling af rigtige og forkerte svar som i den primære Odds Ratio (Figur 2 i Resultater) for at have et godt sammenligningsgrundlag.

Det er reelt ikke til at vide, om det er optometrister, der har svaret. Desuden er det uvist, om de har svaret flere gange eller, om de på andre måder ikke har rettet sig efter den udsendte vejledning (se Bilag 3 og 4 for præsentation og vejledning).

Det er en subjektiv vurdering, der ligger til grund for besvarelsen af spørgeskemaet, hvilket taler imod valget af spørgeskema: det vil sige, at hver person ikke vurderer sig selv efter “indiskutable rammer”. Det giver en usikkerhed, selvom svarmulighederne er beskrevet så klart som muligt. Hvis det var 63 andre respondenter, var det blevet 63 andre vurderinger af egne evner. Dog forventes det, at tendensen vil være det samme, fordi der er spurgt optometrister i alle aldre og i flere dele af landet. Gruppen har således været opmærksom på at “brede viften ud” i forhold til geografi, alder og arbejdserfaring. I dagligdagen er det sandsynligvis den subjektive vurdering af egne evner, der gør, om optometrister tager fundusbilleder og/eller vurderer dem. Det antages, at den subjektive vurdering i spørgeskemaet ligger tæt på optometristernes arbejdstilgang i hverdagen.

En del af respondenterne svarer, at de ikke tager fundusbilleder til daglig, og det betyder, at de må svare Ved ikke, hvilket regnes som forkert, eller svarer forkert, fordi de tvinges til at svare. De er en del af statistikken, fordi gruppen ønskede at undersøge alle optometrister, selv dem der ikke anvender funduskamera. Disse optometrister kan desuden give interessante svar på, hvorfor de ikke vurderer fundusbilleder. Alle kommer fra samme type uddannelse, alle har samme autorisation og holder sig dermed opdaterede som følge af Retsinformation (Retsinformation 1994).

Gruppen er opmærksom om, at der kan og skal tages supplerende prøver, der kan understøtte eventuelle fund på fundusbillederne: fundusbillederne står således ikke alene ved en almindelig synsprøve men suppleres af for eksempel visusmåling. Desuden har flere forretninger mulighed for at sparre med eksterne øjenlæger, når de tager fundusbilleder (Jacobsen 2016, s. 6-8). Optometrister bør kunne se på et fundusbillede, om der er anormale fund for at kunne henvise videre. Desuden er et fundusbillede objektivt, og flere af de øvrige målinger er subjektive og dermed et beskrivelsesspørgsmål.

Der er et estimeret antal optometrister i Danmark på 2000, og derfor er det et lille udsnit, gruppen har data fra: 3,2% har besvaret spørgeskemaet. Estimatet kommer fra Urmagerne og Optikernes Fagforening. Derfor er resultaterne ikke direkte overførbare til alle Danmarks optometrister, men der er en tendens for respondenterne, der er værd at overveje i forhold til gruppen af optometrister i Danmark, fordi antallet af respondenter er statistisk signifikant.

Litteratursøgning

PubMed var den primære søgemaskine, fordi mange artikler ligger her – uanset hvilke lande og emner undersøgelserne omhandler. Det betyder, at der kunne findes undersøgelser fra andre nordiske eller europæiske lande, som Danmark normalt kan sammenlignes med.

I søgningen efter litteratur ønskede gruppen at finde en videnskabelig artikel som primær kilde om implementering af noget nyt et sted i sundhedsvæsenet. Med søgeordene Implementation AND optometry i PubMed og et krav om, at artiklerne ikke måtte være ældre end fem år, fandt gruppen Expanding the traditional role of optometry: Current practice patterns and attitudes to enhanced glaucoma services in Ireland under free full text blandt 47 andre artikler. Efter gennemlæsning af de første ti artikler valgtes ovenstående, der var mest relevant i forhold til implementering af en ny metode eller teknologi indenfor optometri i optikerforretninger.

Der fandtes ikke mere relevante artikler på den danske Infomedia, hvilket ellers ville være mere sammenligneligt med Danmark end undersøgelsen fra Irland, der dog er et vestligt land.

Respondenter

Respondenterne er af alle køn, og deres aldre er ikke kendte. De er uddannede optikere med KL2 eller optometrister mellem 1961 og 2018 med varierende grad af efteruddannelse eller kursuserfaring indenfor brug af funduskamera og vurdering af fundusbilleder. Disse grænser er lavet for at få en så bredt dækkende besvarelse som muligt.
Med henblik på at undersøge optometrister i den danske optikerbranche er hverken rådgivere eller kandidat- og masteruddannede adspurgt i spørgeskemaundersøgelsen.

Forretningerne, hvis optometrister deltager, ligger i de fem befolkningsmæssigt største byer i Danmark og blev kontaktet på forhånd telefonisk, hvorefter der blev fremsendt et link til det elektroniske spørgeskema på email, når der var givet accept. Efter svartiden var udløbet (efter fem dage), blev der udsendt en takkemail med nok et link til de, der ikke havde nået at svare før svardatoen. Byerne er København, Århus, Odense, Aalborg og Esbjerg, og i byerne fandt gruppen optikerforretninger og kontaktede disse en efter en (Bolius 2017).

Det ønskede antal respondenter var indledningsvis 100 for at få et overførbart resultat, og minimum i forhold til at kunne udregne Odds Ratio var 60. 63 optometrister (fra 81 butikker) besvarede spørgeskemaet efter at have sagt ja til at deltage på telefon, fået information på email og opfølgende email.
I spørgeskemaet var respondenterne anonyme, og de var indstillede på at besvare spørgeskemaet i deres arbejds- eller fritid. De skulle ligeledes have adgang til en computer med internet.

Resultater

I dette afsnit beskrives og behandles de indsamlede resultater fra 63 respondenters spørgeskemabesvarelser, og via tabeller og grafer trækkes de relevante data for spørgeskemaundersøgelsen ud for at undersøge hypotesen. Hypotesen er, at optometrister føler sig rustede til at vurdere fundusbilleder i deres hverdag – og at de er rustede.

 

Figur 1 viser den procentmæssige inddeling af antal respondenter, der følte sig rustede (vf 1) og antal respondenter, der følte sig ikke rustede (vf 0) til at vurdere fundusbilleder. Størstedelen af respondenterne, nemlig 56%, følte sig ikke rustede. Af de 63 respondenter følte 44% sig således rustede. Den største del af dem, der følte sig rustede, svarede, at de følte sig nogenlunde rustede og tager fundusbilleder i deres hverdag. Det var 30,2% ud af de 63 respondenter.
Figur 1. Antal respondenter og procentfordeling: vf 0 er ikke rustet, vf 1 er rustet (egen figur).
Figur 2 viser fordelingen af respondenternes rustethed i forhold til, hvor mange rigtige svar de havde. Eksponeringen viser dem, der følte sig rustede, og udfaldet viser dem, der svarede rigtigt. 43% af 63 respondenter svarede rigtigt (gk 1) i vurderingen af ti øjenpars fundi, og 10 ud af 28 respondenter, der følte sig rustede, svarede forkert (gk 0).
Figur 2. Fordeling af respondenternes rustethed og rigtige svar: vf 0 er ikke rustet, vf 1 er rustet, gk 0 er 0-3 rigtige svar, og gk 1 er 4≤ (egen figur).
I Figur 3 ses det, at der var en signifikant association mellem optometrister, der følte sig rustede og svarede rigtigt, med OR 5,2 (Cl 95% 1,8-15,4).
Figur 3. Odds Ratio og sikkerhedsinterval (egen figur).
I følgende Figur 4 præsenteres det, hvor mange spørgsmål de rustede og ikke rustede respondenter svarede rigtigt på i gennemsnit. De rustede havde i gennemsnit 4,5 rigtige svar, og de ikke rustede havde 2,3 rigtige svar.
Figur 4. Gennemsnitlig mængde rigtige svar og standardafvigelse (egen figur).
Odds Ratio-resultatet for optometristerne, der vurderede sig selv rustede og også svarede rigtigt, er statistisk signifikant, idet P-værdien er mindre end 0,05 (p = 0,0021) i Figur 5.
Figur 5. Chi2 (egen figur).
Yderligere beregninger viser, hvor mange optometrister, der fandt, at der var en afvigelse fra en rask retina men ikke nødvendigvis fandt den rigtige patologi.
Nedenstående Figur 6 viser fordelingen af, hvor rustede respondenterne følte sig i forhold til, om de vurderede, at en retina var rask eller patologisk (gk 1). Eksponeringen viser dem, der følte sig rustede, og udfaldet viser dem, der svarede rigtigt.50 ud af 63 respondenter svarende til 79% svarede rigtigt i forhold til at vurdere, om de givne retinae var raske eller patologiske. De resterende 21% svarede enten Ved ikke, at raske retinae var patologiske eller, at patologiske retinae var raske (gk 0).
Figur 6. Fordeling af respondenternes rustethed og rigtige svar, syg eller rask (egen figur)
Figur 7 viser, at der var en signifikant association mellem optometrister, der følte sig rustede og svarede rigtigt på, om de givne retinae var raske eller patologiske med OR 14.1 (Cl 95% 1,7-116,7).
Figur 7. Odds Ratio og sikkerhedsinterval, syg eller rask (egen figur).
I Figur 8 ses Odds Ratio-resultatet for optometristerne, der vurderede sig selv rustede og også svarer rigtigt på, om de givne retinae var raske eller patologiske. Det er statistisk signifikant, idet P-værdien er mindre end 0,05 (p=0,0028).
Figur 8. Chi2, syg eller rask (egen figur).
Spørgeskemaet var opbygget således, at alle spørgsmål skulle besvares, og ingen kunne springes over. Derfor var der ikke noget frafald, hvilket kan ses i Figur 9 som N Miss.

Diskussion

I det følgende afsnit præsenteres undersøgelsens resultater, hvorefter de diskuteres i forhold til projektets primære kilde med henblik på at besvare projektets problemformulering og hypotese. Endvidere diskuteres metodens validitet i forhold til uventede opdagelser undervejs.

Resultaterne viste blandt andet fordelingen af hvor stor en del af respondenterne, der følte sig rustede til at vurdere fundusbilleder i deres hverdag. Det gjorde 44%. De viste desuden, i hvor høj grad respondenterne svarede rigtigt i deres vurdering af ti sæt øjenpars fundusbilleder, herunder hvordan fordelingen var mellem de rustede og ikke rustede. 43% svarede rigtigt og fandt dermed den rette patologi (eller vurderede øjenparrene korrekt rask), hvorimod 79% af respondenterne svarede rigtigt i forhold til at vurdere, om øjenparrene var patologiske eller raske.
Desuden viste resultaterne, hvor mange rigtige svar respondenterne gennemsnitligt havde.

På spørgsmålet om hvor rustede optometrister føler sig til at vurdere fundusbilleder i deres hverdag, svarede respondenterne bredt. Flest respondenter, nemlig 30,2%, føler sig nogenlunde rustede til at vurdere fundusbilleder og tager dem, og det var således under ⅓ af de 63 respondenter. Totalt set svarede 44% af respondenterne, at de følte sig rustede i en eller anden grad – det vil sige, at de brugte svarmulighed 2, 5 eller 6 i spørgeskemaet.
Den første del af hypotesen kan mestendels afkræftes, fordi de rustede optometrister udgør 44% af det samlede antal respondenter. Der er således flest respondenter, der ikke føler sig rustede til at vurdere fundusbilleder i deres hverdag.
Det kan være begrænsende for optometrister, at de ikke føler sig rustede nok, fordi de vil undlade at tage billederne. Og det kan være en falsk positiv, at andre optometrister føler sig bedre rustede, end de er og konkluderer noget forkert.

Respondenternes rustethed afspejlede sig i deres vurdering af ti sæt fundusbilleder således, at 43% vurderede fundusbillederne rigtigt. Det vil sige, at disse svarede rigtigt på 4≤ sæt fundusbilleder. Anden del af hypotesen kan derfor delvist afkræftes, idet under halvdelen af respondenterne svarer rigtigt i vurderingen af ti sæt øjenpars fundi.

Det er muligt, at respondenterne ville have fået flere rigtige svar, hvis de havde haft kendskab til anamnese og supplerende målinger. Omvendt var de anvendte patologier fremskredne, og de burde derfor være nemmere at svare rigtigt på, end hvis de havde været i startfasen, hvilket kan forekomme i den almindelige optikerforretning. En respondent kommenterer:

MEGET SVÆRT AT SE BILLEDERNE KLART DA JEG IKKE KUNNE ZOOME. MANGLER ANAMNESE OG VISUS SOM HELHED FOR AT KUNNE VURDERE FUNDUS KORREKT.

Ovenstående tyder desuden på, at billederne i spørgeskemaet kunne have været større og, at dette måske ville have givet en højere mængde rigtige svar. Et andet spørgeskemaprogram kunne have været brugt, og det er muligt, at et betalingsprogram kunne være bedre til at vise større billeder og til at kunne zoome. Gruppen antager, at det kunne ændre mængden af rigtige svar en anelse, men det flytter dog ikke ved, at 56% ikke følte sig rustede. Personerne, hvis fundusbilleder er anvendt i spørgeskemaet, var allerede diagnosticerede og i eventuel behandling – så tilfældene var muligvis mere fremskredne, end dem en optometrist ville møde. Dette giver endnu større grund til, at optometristerne kan vurdere, hvad der er tale om.

Når der ikke skelnes mellem, om optometristerne fandt den konkrete patologi på de 10 øjenpars fundi, men om retinae var raske eller patologiske, svarede 79% af respondenterne rigtigt. Det vil sige, at respondenterne teoretisk set fandt, at de givne retinae enten var raske og ikke henvisningskrævende eller patologiske i en eller anden form og kunne sendes videre til yderligere undersøgelse.
Gruppen forventede ikke, at alle svarede rigtigt på 10 ud af 10 øjenpars fundi, og gruppen mener heller ikke, at det er målet for en succesfuld fundusvurdering. Derimod vægter det tungere at kunne skelne mellem raske og patologiske fundi over en bred kam, og en anden respondent har denne holdning:

Optikeren skal kunne skelne det raske øje fra det syge øje…

Den videre undersøgelse hos egen læge eller øjenlæge vil fastslå, hvad den konkrete patologi er.

Odds Ratio viste, at der var 5,2 gange større sandsynlighed for at svare rigtigt og finde den rigtige patologi eller frikende øjenparrenes fundi for de respondenter, der følte sig rustede i forhold til dem, der ikke følte sig rustede. Det tyder på, at det gør en forskel at føle sig rustet til at vurdere fundusbilleder i sin hverdag.
10 ud af 28 af de respondenter, der følte sig rustede, svarede forkert. Overført til praksis tyder det på, at en del af respondenterne overvurderede sig selv, hvilket i sidste ende kan betyde, at kunder ikke gennemgår et optimalt forløb. Det kan både betyde, at de vurderes falsk positivt (Type 1 error), hvor fundi er raske men vurderes syge eller, at de vurderes falsk negativt (Type 2 error), hvilket betyder, at syge fundi bliver vurderet raske (Lindahl & Juhl 2014, s. 204).

Alle respondenterne havde mulighed for at svare Ved ikke i deres besvarelse af, hvilken patologi der var tale om på de 10 øjenpars fundi. Disse regnes med som forkerte svar, og det giver en usikkerhed, fordi det er uvist, om disse “ikke sikre” optometrister ville henvise deres kunde til yderligere undersøgelse eller ej, hvis man overførte resultatet til virkelighed. Svarmuligheden kunne have været undladt i spørgeskemaet for at undgå usikkerheden, men omvendt ville det have presset respondenterne til at svare noget, selvom de ikke følte, at de kendte svaret. Fordi gruppen af ovenstående grunde ønskede at beholde svarmuligheden, kunne en inddeling med Rigtig, Forkert og Ved ikke sandsynligvis have givet et andet og mere præcist svar, fordi størstedelen af respondenterne svarede Ved ikke mindst én gang. Det betyder dog ikke, at projektets resultater ikke kan tegne en tendens af, hvor rustede optometrister er til at vurdere fundusbilleder i deres hverdag.

Den samlede mængde respondenter havde gennemsnitligt 3,4 rigtige svar i deres vurdering af fundusbilleder, hvilket er overraskende lavt i forhold til gruppens forventning, fordi optometrister i princippet skal følge udviklingen indenfor deres fag (Retsinformation 1994). Til sammenligning havde de, der følte sig rustede, gennemsnitligt 4,5 rigtige svar.

3,2% af optometristerne i Danmark svarende til 63 respondenter, besvarede spørgeskemaet. Det gør udregningerne statistisk signifikante, men det rejste spørgsmålet om, hvorvidt resultaterne kunne bruges til at konkludere på den samlede mængde optometrister i Danmark. I et irsk studie, der er brugt som sammenligning i flere parametre i løbet af dette bachelorprojekt, havde de fået besvarelser fra 27% af de irske optometrister (Barrett & Loughman 2017). De havde således fået en større mængde besvarelser og kunne sandsynligvis overføre deres resultater mere direkte på den samlede mængde optometrister. I gruppen var der opmærksomhed på at samle så mange svar som muligt for at få et så gyldigt resultat som muligt, men det måtte konstateres, at færre optometrister end forventet svarede på spørgeskemaet. Der kan ikke drages præcise konklusioner på andre end de 63 respondenter, men idet gruppen fandt respondenter fra hele landet, kan resultaterne sandsynligvis sige noget om optometristerne på tværs af landet.
Det er usandsynligt at få alle optometrister til at svare på et spørgeskema, men denne undersøgelse afspejler en tendens i optometristernes verden.

I takt med at danskerne bliver ældre og ældre, vil flere få aldersbetingede patologier som for eksempel tør AMD (Danmarks Statistik 2 2010). Sandsynligheden for, at optometrister møder tegn på patologier, der kan ses på retina, bliver derfor højere. Af den grund vil bedre kendskab til vurdering af fundusbilleder være en fordel i forhold til at henvise kunder til relevante fagpersoner.

I spørgeskemaundersøgelsen var der intet frafald, og det skyldes, at spørgeskemaet var bygget op, så det ikke kunne afsluttes, før respondenterne havde besvaret alle spørgsmål. Desuden kunne de ikke springe spørgsmål over.

Konklusion

I det følgende afsnit præsenteres konklusionen på projektets problemformulering. Der tages højde for eventuelle ændringer af validitet.

Problemformuleringen, der er søgt besvaret i dette projekt, var:

Hvor rustede føler optometrister sig til at vurdere fundusbilleder i deres hverdag? Hvordan afspejler det sig i deres vurdering af ti sæt fundusbilleder med de mest almindelige tilstande på retina, herunder normale retinae?

Overvægten af optometrister i undersøgelsen følte sig ikke rustede til at vurdere fundusbilleder i deres hverdag. Desuden afspejlede optometristernes subjektive vurdering af deres rustethed, hvor godt de vurderede fundusbilleder. Hvis optometristerne følte sig rustede, var der godt fem gange større sandsynlighed for, at de var rustede, når der sås på mængden af deres rigtige svar.

Perspektivering

I følgende afsnit perspektiveres projektets resultater til optometristens hverdag i optikerforretninger i Danmark. Bud på, hvordan forbedringer indenfor faget muligvis kan opnås, præsenteres ligeledes.

Efter gennemgang af respondenternes vurdering af fundusbillederne i spørgeskemaet, tyder det på, at der er plads til forbedring: flere optometrister kan løfte deres niveau i at vurdere fundusbilleder. De fleste af de adspurgte respondenter følte sig ikke rustede, og en respondent nævnte, at vedkommende mangler uddannelse i at vurdere fundusbilleder:

Jeg har sagt jeg intet ved om billederne. Jeg har et gæt til flere, men jeg er ikke sikker,
derfor mangler jeg efteruddannelse.

Respondenten pegede på efteruddannelse som en løsning på at føle sig mere sikker i vurdering af fundusbilleder: det kunne være som et kortere kursus for dem, der er færdiguddannede. I den modsatte ende af uddannelsesforløbet kunne mere fokus på patologi og vurdering af retinae i løbet af uddannelsen til optometrist sandsynligvis løfte niveauet for de kommende optometrister. I det tidligere nævnte irske studie pegede de adspurgte optometrister også på efteruddannelse som løsning på at løfte niveauet indenfor det undersøgte emne: i begge tilfælde er det ikke mangel på udstyr, der sænker fagligheden men mangel på kendskab (Barrett & Loughman 2017).
Et delresultat i projektet viste, at der var højere sandsynlighed for at svare rigtigt, hvis optometristerne svarede, at de følte sig rustede. Det kan betyde, at hvis flere føler sig rustede (eventuelt efter videreuddannelse), tør flere tage og vurdere på fundusbilleder. Og de vil sandsynligvis også vurdere rigtigt.

Idet ikke alle optometrister følte sig rustede til at vurdere fundusbilleder i deres hverdag eller kan investere tid til at blive efteruddannet, kan det være en mulighed for hver butik at have en ansvarlig, der kan vurdere på de tilstande, der kommer flest af i en almindelig optikerforretning. Hvis det skal ske officielt, kan der oprettes en form for autorisation, man kan tilegne sig i stil med, hvordan man kan efteruddanne sig til at måtte bruge medicinske medikamenter i Norge (Universitet i Sørøst-Norge 2018). Det kunne også være en mulighed at gøre autorisationen til en del af den danske kandidatuddannelse.

Om optometrister kan finde den præcise patologi er mindre vigtigt end, at de finder, at noget er anormalt på retina. For hvis der findes noget anormalt, kan optometristen søge online hjælp hos tilknyttede lægeuddannede eller ved brug af analyseprogrammer. Det findes allerede visse steder og kan være en løsning, hvis optometristerne ikke føler sig rustede til at vurdere fundusbilleder – og måske heller ikke er rustede. Kundernes helbred står og falder således ikke på, at optometristerne finder sygdommene, og nogle gange er kunderne allerede i behandling og går til kontroller hos egen læge og/eller øjenlæge. Men omvendt har optometristerne mulighed for at forbedre menneskers liv ved at opdage tidlige stadier af tilstande, der ikke er diagnosticerede. Dermed kan de være med til at redde syn og orienteringsfunktion.

Det er en svær diskussion at placere ansvaret for eventuel efteruddannelse eller andre tiltag, der kan højne niveauet af vurdering af fundusbilleder. Ifølge Retsinformation er det den enkelte optometrists ansvar at tilegne sig ny viden, men hvis der stilles krav fra arbejdsgiver om, at en ny teknologi skal benyttes, kunne arbejdsgiveren også tage en del af ansvaret (Retsinformation 1994). Arbejdsgiveren kan desuden tage ansvar ved at overveje oplæring og videreuddannelse forud for eventuel fremtidig implementering af ny teknologi.
Samlet set kan bedre kendskab til udnyttelse af teknologien sandsynligvis få optometrister til at føle sig mere rustede til at vurdere fundusbilleder, men det betyder ikke, at alle optometrister kommer til at føle sig rustet nok. Det er desuden svært at afgøre, hvornår den enkelte optometrist føler sig rustet og er rustet.

Projektets spørgeskema gemmer på mange andre oplysninger end dem, der er brugt til at besvare dette projekts problemformulering, og et fremtidigt projekt kunne benytte sig af oplysninger om for eksempel erfaring indenfor vurdering af fundusbilleder. For at få flere besvarelser kunne det være ideelt til et fremtidigt studie at få spørgeskemaet sendt ud fra for eksempel optometristernes fagforening. Det lader til at have givet det irske studie, gruppen har sammenlignet projekt med, mange besvarelser (Barrett & Loughman 2017). Alternativt kunne der have været dannet bedre overblik over alle Danmarks optikerforretninger, hvorefter alle kunne have været kontaktet for at opnå et mere overførbart studie.

Referenceliste

Artikler

  1. Agopov M, Gramatikov I B, Wu Y-K, Irsch K, Gayton DL. (2008). ‘Use of retinal nerve fiber layer birefringence as an addition to absorption in retinal scanning for biometric purposes’. ResearchGate. s. 2. URL: https://www.researchgate.net/publication/5525508_Use_of_retinal_nerve_fiber_layer_birefringence_as_an_addition_to_absorption_in_retinal_scanning_for_biometric_purposes/download
  2. Bengtsson S, Cayuelas Mateu N, Høst A. (2010). ‘Blinde og stærkt svagsynede – barrierer for samfundsdeltagelse’. SFI – DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD. s. 18. URL: https://pure.sfi.dk/ws/files/260634/1017_Blinde_voksne.pdf
  3. Grauslund, J. (2017). ‘Fotoscreening for diabetisk retinopati’. Ugeskrift for Læger. s. 2-5. URL: http://ugeskriftet.dk/files/scientific_article_files/2017-06/V02170170_0.pdf
  4. Jacobsen, C. S. Y. (2016). ‘Forebyggende screening rejser krav om større ansvarlighed’. Optikeren. Nr. 2. s. 6-8. URL: http://www.optikerforeningen.dk/Files/Billeder/PDF_filer_ISSUU/Optikeren/2016/optikeren_02_16.pdf
  5. Kozarsky, A. (2018). ‘High Blood Pressure and Eye Disease’. WebMD Medical Reference. URL: https://www.webmd.com/hypertension-high-blood-pressure/guide/eye-disease-high-blood-pressure
  6. Larsen, P. M. (2016). ‘Optikerforeningens svar på indlægget: Fundusfotografering hos optikeren’. Optikeren. nr. 6. s. 55. URL: http://www.optikerforeningen.dk/Files/Billeder/PDF_filer_ISSUU/Optikeren/2016/optikeren_06_16.pdf
  7. Sundhedsstyrelsen. (2018). ‘Fysisk træning som behandling – 31 lidelser og risikotilstande’. Sst. s. 97. URL: https://www.sst.dk/da/sundhed-og-livsstil/fysisk-aktivitet/~/media/4A6A18A593764810B757E217935AD6F6.ashx

Bøger

  1. Bojsen-Møller, M J & Nielsen, O F. (2019). Anatomi og fysiologi – hånden på hjertet, 2. udg. Munksgaard Forlag, København.
  2. Fahmy, P., Hamann, S., Larsen, M. & Sjølie, A. K. (2013). Praktisk Oftalmologi. 3. udg. Gads Forlag, København.
  3. Lindahl, M & Juhl, C. (2014). Den sundhedsvidenskabelige opgave, 2. udg. Munksgaard Forlag, København.

Hjemmesider

  1. Barrett C & Loughman J. Expanding the traditional role of optometry: Current practice patterns and attitudes to enhanced glaucoma services in Ireland. J Optom, (set 2018 november). Tilgængelig fra: URL: https://www.sciencedirect.com/science/article/pii/S1888429618300219?via%3Dihub
  2. Bolius. De største byer i Danmark, (set 2018 oktober) Tilgængelig fra: URL: https://www.bolius.dk/de-stoerste-byer-i-danmark-27946/
  3. Danmarks statistik 1. Folketal, (set 2018 november). Tilgængelig fra: URL: https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/befolkning-og-valg/befolkning-og-befolkningsfremskrivning/folketal
  4. Danmarks Statistik 2. Vi bliver flere ældre, (set 2019 januar). Tilgængelig fra: URL: https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2010/2010-05-18-Flere-aeldre
  5. Louis Nielsen. Louis Nielsen historie – kort fortalt, (set 2018 november). Tilgængelig fra: URL: https://www.louisnielsen.dk/om-louis-nielsen/louis-nielsens-historie
  6. Pro.medicin. Primært åbenvinklet glaukom, (set 2018 december) Tilgængelig fra: URL: https://pro.medicin.dk/Sygdomme/Sygdom/318245
  7. Pubmed 1. Annals. A quick guide to survey research, (set 2018 november ) Tilgængelig fra: URL: https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC3964639/
  8. Pubmed 2. Journal. Explaining Odds Ratios, (set 2018 december) Tilgængelig fra: URL: https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC2938757/
  9. Retsinformation. Bekendtgørelse om optikervirksomhed (Virksomhedsbekendtgørelsen), (set 2018 november) Tilgængelig fra: URL: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=46496
  10. SAS OnDemand for Academics, (set 2018 december) Tilgængelig fra: URL: https://www.sas.com/en_us/software/on-demand-for-academics.html
  11. Sundhed 1. Aldersrelateret maculadegeneration (AMD), (set 2018 december) Tilgængelig fra: URL: https://www.sundhed.dk/sundhedsfaglig/laegehaandbogen/oeje/tilstande-og-sygdomme/nethinden/aldersrelateret-maculadegeneration-amd/
  12. Sundhed 2. Simplex Glaucom, (set 2018 november) Tilgængelig fra: URL: https://www.sundhed.dk/sundhedsfaglig/laegehaandbogen/oeje/tilstande-og-sygdomme/glaucom/simplex-glaucom/
  13. Sundhedsdatastyrelsen. Sygdomsforekomst – Tabel, (set 2017 oktober) Tilgængelig fra: URL: http://esundhed.dk/sundhedsregistre/uks/uks01/Sider/Tabel.aspx?rp:A_Sygdom=7|||8&rp:A_Indikator=1&rp:B_Geoinddeling=1&rp:B_Geografi=1000&rp:C_Alder=9999&rp:C_Koen=4&rp:D_Aar=2017|||2016|||2015|||2014|||2013|||2012|||2011|||2010|||2009|||2008|||2007|||2006|||2005|||2004|||2003|||2002|||2001|||2000&
  14. Universitetet i Sørøst-Norge. GKD – Godkjenningskurs for bruk av diagnostiske medikamenter 2 (Klinisk optometri 2), (set 2019 januar). Tilgængelig fra: URL: https://www.usn.no/studier/finn-studier/optometri/godkjenningskurs-i-bruk-av-diagnostiske-medikamenter-2/?fbclid=IwAR3nMP2iJ_mxJZqkrONqU7nOD5A_Ph5RjGyOix47JyRQgGiRSwcbYMWQOSo
  15. Øjenforeningen. Diabetes øjensygdom, (set 2018 september). Tilgængelig fra: URL: https://ojenforeningen.dk/ojet/sygdomme/diabetisk-ojensygdom

Bilagsfortegnelse

Bilag 1:

Bilag 2:

Bilag 3:

Indledende email

Kære XX
Efter aftale per telefon, fremsendes hermed link til vores spørgeskema om implementering af fundus.

Først lidt information:

Undersøgelsen henvender sig til optometrister (herunder optikere, der efterfølgende har taget KL2): den er således ikke til assistenter, kandidat- eller masteruddannede.

Spørgeskemaet besvares een gang per optometrist, men er I flere optometrister i butikken, håber vi, der er tid til, at alle besvarer spørgeskemaet! Vi anbefaler, at spørgeskemaet udfyldes på en computer frem for telefon.

Besvarelsen er anonym, og der henstilles til, at respondenterne ikke bladrer tilbage i spørgsmålene.
Gruppen henstiller i øvrigt til, at der ikke bruges hjælp fra internettet, kollegaer eller fagbøger.
Spørgeskemaet tager 10-15 minutter at besvare.

Svar udbedes indenfor 5 dage fra dags dato.

Hvis der opstår problemer med spørgeskemaet, besvar venligst denne email angående problemet.
På forhånd TAK for jeres tid og hjælp!

https://goo.gl/forms/Wdx2lkJ4MyhNca1I2

Med venlig hilsen
Regitze Overby, Trine Olsen og Jonathan Binder

Bilag 4:

Opfølgende email

Hej igen
Hvis I har besvaret vores spørgeskema, skal I have mange tak – og behøver ikke læse videre 🙂

Har I ikke nået det endnu? Så er sidste svardato udsat, så der er tid til at udfylde spørgeskemaet endnu. Er I flere optometrister, ville vi blive meget glade for at modtage flere svar.
Mange tak for jeres tid og tanker på forhånd.

Hermed linket til spørgeskemaet: https://goo.gl/forms/lKc9oQeFDSW33ZKu2

Med venlig hilsen
Regitze Overby, Trine Olsen og Jonathan Binder