Årsager til ombytninger – Bachelorprojekt 2019
nomineret til OPTIMUS by ESSILOR

Forfattere:

Josefine Nielsen Sund
Merethe Biller Rasmussen
Nathalie Gundelach-Taabbel
Marie-Louise Nedergaard Pedersen

Vejleder:
Marianne Ledet Maagaard

Download PDF-fil her

Resume
Formål: Formålet var at undersøge antallet af ombytninger og årsager hertil, og i den sammenhæng vurdere hvilke årsager, der forekom hyppigst. Studiet ville belyse emnet, da det blev anset for værende mangelfuldt undersøgt og ikke mindst et relevant område af optikerbranchen.

Materialer og metoder: Studiet var et deskriptivt studie, hvor der blev brugt beskrivende statistik til at beskrive det indsamlede data. Dataindsamlingen strakte sig over en 12 måneders periode på fire forskellige behandlingssteder og kæder i Danmark. Patienter der deltog i projektet, var de, som fik ombyttet en brille indenfor 182 dage efter udleveringen. Ombytningerne blev fordelt ud på 17 kategorier alt efter årsagerne. Ud fra data blev der beregnet prævalenser på de forskellige årsager og på det overordnede datasæt, samt regnet 95%-sikkerhedsintervaller.

Resultater: I perioden blev der solgt 12.266 briller og foretaget 725 ombytninger, hvilket gav en ombytningsprævalens på 5,91%. Ud af de 725 ombytninger blev der fundet 840 årsager til ombytningerne. Årsagerne til ombytningerne i faldende prævalens var følgende: Refraktion (27,02%), stelvalg (17,98%), læsehøjde (14,64%), glasvalg (8,93%), produktionsfejl (5,0%), tastefejl (4,52%), PD (4,29%), progressionslængde (3,69%), tilvænning til progressive glas (2,74%), patologi (2,14%), binokulære problemstillinger (2,02%), brydningsindex (1,90%), fejl i tilpasning til subjektiv refraktion (1,67%), værkstedsbrækage (1,67%), uforklarlige årsager (1,07%), kommunikationsfejl (0,36%) og glasdiameter (0,24%).

Konklusion: Resultatet af studiet viste, at de tre hyppigste årsager var refraktion, stelvalg og læsehøjde.

Nøgleord
Ombytning, brilleintolerance, intolerance, korrektionsombytning, refraktionsfejl, tilpasningsproblemer, tilvænningsproblemer, stelvalg, opmålingsfejl, glasvalg, læsehøjde, kommunikationsfejl, optisk korrektion, optometrist, briller.

Abstract
Objective: To study the rate of non-tolerance to spectacles and its causes. The aim of the study was to determine which causes there were the most occurring. Non-tolerances were a commonly known area in optometric practice but there have been a relatively few studies on this topic.

Methods: This study was a descriptive study and there have been used descriptive statistics to describe the collected data. The data collection was required over a twelve-month period in four different optometric practices in Denmark. Patients in the study were those who returned to the practice within 182 days and were unable to wear their spectacles. The different causes of non-tolerance were allocated onto 17 different categories. There were calculated prevalence on each category and the overall data as well as 95% confidence intervals.

Results: In the study there was sold 12.266 spectacles and conducted 725 non-tolerance exchanges which gave a prevalence of 5,91%. In the 725 non-tolerance exchanges there were found 840 causes. The most common causes for non-tolerance were in order of decreasing frequency: Refractive error (27,02%), frame selection (17,98%), segment height (14,64%), eyeglass selection (8,93%), production error (5,50%), data entry error (4,52%), pupil distance (4,29%), progression length (3,69%), adaptation to progressive lenses (2,74%), pathology (2,14%), binocular vision anomalies (2,02%), refractive index (1,90%), inability to adapt to an accurate refractive correction (1,67%), working breakage (1,67%), unexplainable causes (1,07%), communication errors (0,36%) and diameter of the glass (0,24%).

Conclusion: The result of the study showed that the three most common causes were refractive error, frame selection and segment height.

Keywords
Non-tolerance, optical exchange, exchange, maladjustment, adaptation problems, refractive error, optical prescription, measurement error, frame selection, eyeglass selection, optical error, optical center, communication error, optometrist, spectacles.

 

Indholdsfortegnelse

Forord

I forbindelse med bachelorprojektet skal der lyde en kæmpe tak til vores vejleder Marianne Ledet Maagaard, for det skarpe overblik over vores datamængde og for hendes gode opbakning og vejledning igennem processen.
Desuden skal der lyde stor tak til vores praktiksteder og kollegaer i Synoptik Randers C, Smarteyes Aalborg, Louis Nielsen Middelfart og Profil Optik Viborg Jørgen Ho, for hjælp og tilladelse til dataindsamling.
Slutningsvis skal der lyde tak til de mange deltagende, foruden dem havde dette studie ikke været muligt.

Læsbarhed

For at lette læsbarheden i studiet, blev ”optometrist” brugt til at dække over termerne optiker, kontaktlinseoptiker og optometrist. Denne term blev valgt, da det i dette studie ikke havde betydning, om optometristen måtte tilpasse kontaktlinser eller ej (Folketinget 2011). Desuden blev termen ”behandlingssted” brugt frem for butik eller klinik, da disse to termer dækkede over to forskellige aspekter af en optikervirksomhed. Termen ”patient” blev benyttet om de personer/kunder, der havde købt briller og efterfølgende fået dem ombyttet. Ligeledes blev termen ”læsehøjde” brugt til at dække over begreberne læsehøjde, samt optisk centerhøjde, uanset glastype.

Introduktion

Dette studie er lavet på baggrund af en undren over, hvilke årsager til ombytninger, der er hyppigst forekommende. Ombytninger vil ofte fremstå som enkeltstående sager, som derfor ikke bliver vist i en overordnet sammenhæng. Emnet er relevant i og med, at ombytninger er en problemstilling optometrister jævnligt møder i deres daglige praksis.

Første gang patienten henvender sig til behandlingsstedet angående problemer med brillen, bliver det i situationen vurderet, om en brilletilretning vil være løsningen. I visse tilfælde forsøger man ofte med tilretning af brillen, og i nogle tilfælde gentagende gange over en længere periode. Andre gange må man ty til en mere dybdegående undersøgelse for at finde frem til årsagen til problemet, hvor alle mål bliver efterkontrolleret, hvorefter der bliver foretaget nye. Igennem revurderingen af brillerne, er det derfor vigtigt at spore sig ind på den egentlige årsag til reklamationen, så man finder den bedste løsning, og patienten ender ud med en brille, der virker efter hensigten.

Ombytningerne har desuden en økonomisk konsekvens for behandlingsstedet og vil derfor være et ømt emne. Som optometrist ønsker man ikke at begå ubevidste fejl samt at være medvirkende til, at en patient ikke er i stand til at bruge sin nye brille. I tilfælde, hvor brillerne fejler eller ikke virker efter hensigten, er det vigtigt at tage hånd om problemet, så patienttilfredsheden bliver bibeholdt, og patienten føler, at deres henvendelse bliver taget alvorlig. Behandlingsstedets og optometristens omdømme bliver bevaret udadtil på baggrund af patienternes tilfredshed. Derfor er det vigtigt, at optometristen kan formå at vende situationen til en positiv oplevelse. Hvoraf optometristen lærer af sine fejl og får mere erfaring, som senere hen kan bruges, hvis en lignende ombytningssituation opstår.

Tidligere studier har vist, at patienter, som får ombyttet deres briller pga. brilleintolerance, udgør mellem 1,6% (Hrynchak, 2006) og 1,8% (Freeman & Evans, 2010), af de solgte briller i perioden. Disse studier tager udgangspunkt i intolerance i forhold til bl.a. glas og refraktion. Begge studier viser, at det er refraktionen, der er den hyppigste årsag til ombytninger. Fejl i refraktionsudmålingen udgør henholdsvis 59% (Hrynchak, 2006) og 61% (Freeman & Evans, 2010). Hrynchak og Freeman & Evans står i modsætning til dette studie, hvor alle årsager til ombytningerne bliver undersøgt. Dette studie vil bl.a. undersøge både refraktion, glas- og stelvalg, samt op- og udmålinger. Der er ikke tidligere lavet et lignende dansk studie på området, hvilket er med til at øge interessen omkring emnet.

Formålet med dette studie er at undersøge de hyppigste årsager, som ligger til grund for ombytninger af briller. Hvilket giver følgende problemformulering:
Hvad er de hyppigste årsager til ombytninger?

Materiale og metoder

Studiedesign

Studiet var et deskriptivt studie, hvor deskriptiv statistik blev brugt til at beskrive det kvantitative data, herunder prævalens og histogrammer med 95%-sikkerhedsintervaller.

Population og studiemateriale
Populationen for dette studie var 725 patienter, som fik ombyttet deres briller indenfor 182 dage fra udleveringstidspunktet. Der var ingen systematisk udvælgelse af patienter, da alle ombytninger blev taget med i studiet.

Inklusionskriterier

Studiet indeholdte alle patienter uanset alder, som fik ombyttet én eller flere briller indenfor 182 dage efter udleveringstidspunktet. Tilfældes for alle var, at de henvendte sig til behandlingsstedet i den 12 måneders periode, gældende fra 1/12-17 til 30/11-18. Gældende for alle patienter var, at de har haft brillen udleveret og/eller opdaget en given fejl ved udleveringen eller efterfølgende. Henvendte patienten sig mere end én gang indenfor perioden med samme eller flere briller, blev hver ombytning noteret som en enkeltstående ombytning.

Eksklusionskriterier

De patienter, der henvendte sig til behandlingsstedet efter 182 dage fra udleveringstidspunktet, som efterfølgende fik ombyttet deres briller, blev ekskluderet. Grænsen blev lagt der, da årsagerne til disse ombytninger kunne være forårsaget af andre faktorer, såsom slitage på glas eller stel og den naturlige udvikling af refraktion (Elliott, 2014, pp. 68). Ombytningerne af glas eller stel, der blev opdaget inden udlevering samt de patienter, som ikke gav mundtligt samtykke, blev ligeledes ekskluderet.

Dataindsamling

Dataindsamlingen foregik over en 12 måneders periode, på fire behandlingssteder, i fire forskellige optikerkæder. På de fire behandlingssteder var der samlet 29 optometrister, 8 optometristelever og 19 assistenter i den periode, studiet stod på. I indsamlingsperioden blev der registreret antal solgte briller samt antallet af ombytninger. Alle ombytninger blev, efter de havde fundet sted, noteret på et notationsark for at få en ensartet dataindsamling. På arket fremstod ombytningsårsag, klager, størrelse af ændringen samt løsningen. Blev der fundet mere end én årsag til ombytningen, blev alle årsager noteret ned på samme notationsark. Hvis patienten havde mere end én brille, der blev ombyttet, blev der lavet et notationsark for hver af ombytningerne. Desuden blev der noteret, hvorvidt patienten gav mundtligt samtykke til brug af deres data (bilag 1). Der var ingen tilfælde i studiet, hvor patienten ikke gav mundtligt samtykke.

Litteratursøgning

Forud for studiet blev der i litteratursøgningen gjort brug af de digitale biblioteker som Pubmed, Google Scholar samt Googlesøgning til at finde lignende studier og information omkring emnet. Søgningen gav få tilgængelige udenlandske studier, hvor emnet blev belyst. De tilgængelige studier viste et ombytningsantal på 400 (1,6%) ombytninger over en 6-årig periode (Hrynchak, 2006) og 62 (1,8%) ombytninger over 6 måneder (Freeman & Evans, 2010). Udover de udenlandske studier var det via litteratursøgningen muligt at finde et dansk case baseret studie, som var fordelt over to udgivelser. I hver af udgivelserne blev der ud fra udvalgte cases set på forskellige årsager til brilleintolerancer (Jensen, 2012, no. 5; Jensen, 2012, no. 6). I udgivelserne blev der ikke set på det overordnede billede af mængden af ombytninger i den daglige praksis.

Styrkeberegning

Forud for indsamling af data til studiet, blev der ud fra litteratursøgningen fundet, at tidligere studier havde en ombytningsprævalens på 1,6% (Hrynchak, 2006) og 1,8% (Freeman & Evans, 2010). I modsætning til disse to studier, var formålet med dette studie at undersøge alle årsager til ombytninger, hvilket derfor ville give anledning til en større ombytningsprævalens. Derfor blev det skønnet, at dette studie ville have en ombytningsprævalens på 3,8% ud fra antal solgte briller i perioden. Styrkeberegningen blev efterfølgende udregnet med en ønsket præcision på ±1%.

Ud fra styrkeberegningen skulle der for at få en ombytningsprævalens på 3,8% sælges 1463 briller. Dette betød, at der i perioden skulle ombyttes ca. 56 briller fordelt på de fire behandlingssteder.

Udfaldsvariabler

Alle ombytninger blev inddelt efter årsag. I alt kunne ombytningerne fordeles ud på følgende 17 kategorier (skema 1).

Årsag til ombytning Beskrivelse
Pupildistance (PD) Fejludmåling af pupildistance i mm.
Læsehøjde Fejlopmåling i enten læsehøjde i progressive-, bifokale-, trifokale-, eller enkeltstyrkebriller. Uanset manuelt eller elektronisk opmåling.
Stelvalg Omfatter ombytning af stel, uanset om patienten havde fortrudt valget eller oplevede tilpasningsproblemer.
Refraktion Omfatter udmålingsfejl i både sfæriskstyrke, cylinder-, cylinderakse og udmåling af addition samt fejlmåling af prismer. Ved fejlmåling af prismer menes der, at der i første omgang blev målt prismer, som efterfølgende blev fjernet ved ombytning.
Brydningsindex Ændring af brydningsindex i glas.
Glasdiameter Ændring af størrelse på glasdiameter.
Tastefejl Tastefejl i synsprøven eller ved bestilling.
Valgt forkert glastype ved bestilling, herunder progressive-, bifokale-, trifokale- og/eller enkelstyrkeglas.
Bestilt glas efter gammel recept.
Glemt eller fejlbestilt tilvalg, såsom solfarve, polaroid, antirefleks, fotokromiske glas og brydningsindex.
Tilvænning til progressive glas Problemer med tilvænning til progressive glas, som efterfølgende blev ombyttet til enten bifokale eller enkelstyrke, eller refunderet.
Uforklarlige årsager Ombytninger, hvor det ikke var muligt at finde en specifik årsag.
Fejl i tilpasning til den subjektive refraktion Patienter, der ikke kunne tilvænne sig til den subjektive refraktion, som efterfølgende blev målt som værende den rigtige. Hvorefter man vendte tilbage til den habituelle refraktion.
Glasvalg Inddelt i følgende tre områder:
Ændringer i tilvalg: Antirefleksbehandling, solfarve, polaroid, fotokromiske glas.
Ændringer i valg af glastype: Progressive, bifokale, skærmglas og enkeltstyrke. Ændringer i glaskvalitet: Enkeltstyrke glas og opbygning af progressive glas.
Værkstedsbrækage Værkstedsfejl som gik igennem kvalitetskontrollen, såsom ridser på glas og stel, løse glas, monteringsfejl i cylinderakse, antikrak pga. varme.
Patologi Ombytninger forårsaget af patologiske årsager såsom nikkelallergi, katarakt, diabetes og glaukom.
Binokulære problemstillinger Binokulære problemstillinger, som ved revurdering af refraktionen viste et binokulært problem, hvor der blev tildelt prismer eller prismekorrektionen blev ændret.
Produktionsfejl Ombytninger forårsaget af antikrak, fejl i antirefleks, fejl i forhold til bestilte styrker og læsehøjde, fejlslibning af glas fra leverandør og produktfejl.
Kommunikationsfejl Fejl i kommunikation mellem optometrist og patient i forhold til bestilling.
Progressionslængde Ombytning af progressionslængde i progressive briller.

Analysemetoder

Det indsamlede data blev samlet i Excel og fordelt ud på de 17 overstående kategorier (skema 1). I Excel skemaet fremgik køn, alder, udleveringsdato, dato for ombytning og årsag mm. Patienterne fik tildelt nye id-numre for at anonymisere, så det hverken var muligt at se hvilken kæde eller, hvilken patient, der var tale om. Overordnet blev der efterfølgende beregnet en prævalens på ombytninger kontra solgte briller i perioden, samt aldersfordelingen i det indsamlede data. Ud fra prævalenserne blev der beregnet 95%-sikkerhedsintervaller til at beskrive ombytningsprævalensen, fordelingen af køn samt fordelingen af årsager til ombytninger.

Ud fra det samlede data blev prævalensen på de 17 udfaldsvariabler (skema 1) beregnet. Der blev desuden beregnet 95%-sikkerhedsintervaller på de 17 kategorier, for at give et billede af, hvordan data befandt sig. Der blev brugt beskrivende statistik til at illustrere, hvordan de enkelte kategorier fordelte sig. Alt efter hvilken kategori, der blev analyseret, blev der lagt vægt på, hvilke variabler der var relevante f.eks. køn, antal dage før henvendelse og størrelse af ændringen. Når der blevberegnet på størrelsen af ændringen, blev det udregnet ud fra den største ændring, der var blevet foretaget uanset en eventuel forskel på højre og venstre. I de situationer hvor nogle ombytninger stod i kombination med andre, blev de fordelt ud i det faktiske antal fundne årsager. Dette bidrog til, at andelen af antal årsager indenfor kategorierne blev større i forhold til mængden af antal ombytninger i en given gruppe (Figur 1). I figur 1 illustreres metoden, der blev brugt til fordeling af ombytninger i de tilfælde, hvor årsagen stod i kombination med andre. De ombytninger, hvor der var foretaget flere ændringer, som var påvirket af en anden given årsag, blev ikke noteret. Dette kunne f.eks. være, hvis stellet blev ombyttet, og læsehøjden derfor blev ændret, da disse blev anset for at påvirke hinanden. Metoden blev ligeledes brugt til at inddele kategorien refraktion ud i antal refraktionsfejl på de forskellige refraktionsområder.

Figur 1: Viser arbejdsgangen ved fordeling af dataantal i forhold til de kategorier, hvor der er et større antal fundne årsager end antal ombytninger.

Resultater

Generelle resultater

Der blev i perioden på 12 måneder solgt 12.266 briller og foretaget 725 ombytninger. De 725 ombytninger gav en ombytningsprævalens på 5,91%. Denne prævalens gav et 95%-sikkerhedsinterval på [0,0549;0,0633]. Ombytningsantallet betød, at der i gennemsnit blev foretaget én ombytning hver anden dag på hvert af de fire behandlingssteder.

Studiet viste, at der ud af de 725 ombytninger i visse tilfælde var mere end én årsag til ombytningerne. Der var 627 (86,48%) ombytninger med én årsag, 82 (11,31%) blev ombyttet pga. 2 årsager, og 16 (2,21%) blev ombyttet pga. 3 årsager (Figur 2). Da data blev fordelt ud på de 17 kategorier, var det efter princippet i figur 1. De 725 ombytninger blev herved fordelt ud på 840 årsager (figur 3). Figur 3 viste fordelingen mellem antal fundne årsager i alt samt fordelingen af, om de indeholdte én eller flere årsager. Kategorien refraktion var den kategori, der oftest var kombineret med andre årsager, hvilket også vises i figur 3. Desuden kunne det ses, at de ombytninger, der blev lavet indenfor kategorierne værkstedsbrækage, uforklarlige årsager og glasdiameter, ikke var kombineret med andre årsager (figur 3).

 

Figur 2: Diagrammet viser fordelingen af antal årsager pr. ombytning.

Figur 3: Viser antal årsager til ombytninger. Blå viser ombytninger pga. én årsag, rød viser ombytninger, der er kombineret med en anden årsag (dvs. to fundne årsager i samme ombytning), og grøn viser de ombytninger, der er kombineret med to andre årsager (dvs. tre fundne årsager i samme ombytning).

Aldersfordeling

Aldersfordelingen i studiet strakte sig fra 6 til 97 år. Gennemsnitsalderen lå på 58 år og den hyppigst forekommende aldersgruppe befandt sig hos de 60-69-årige (26,21%) (Figur 4). Fordelingen af alder var normalfordelt, da kurtosis (0,546) og skævhed (-0,667) var indenfor +/- 1. Desuden var medianen (59,0) og middelværdien (57,73) tilnærmelsesvis ens, hvilket derfor betød, at alderen var normalfordelt. Fordelingen mellem presbyope og ikke-presbyope patienter var henholdsvis 651 (89,79%) presbyope og 74 (10,21%) ikke-presbyope. Opdelingen mellem presbyope og ikke-presbyope blev lavet ud fra, at man ansås som værende presbyop fra 40-45 årsalderen ifølge teorien (Elliott, 2014, pp. 100).

Figur 4: Oversigt over fordelingen af aldersgrupper, samt fordelingen mellem køn i forhold til antal ombytninger i hver aldersgruppe.

Fordeling af køn

Ud af de 725 ombytninger var der 452 (62,34%) kvinder og 273 (37,66%) mænd. 95%-sikkerhedsintervallet for kvinder lå på [0,5882;0,6587] og [0,3413;0,4118] for mænd. I figur 4 vises fordelingen mellem køn og alder i studiet.

Antal dage fra udlevering til henvendelse

Ud fra de 725 ombytninger gik der gennemsnitligt 43 dage, før ombytningen fandt sted uanset årsag. Det længste antal dage før ombytning var 177 dage, og det mindste antal dage før ombytning var på udleveringsdagen (dag nul). Der blev på udleveringsdagen ombyttet 42 (5,79%) briller. I 12 ud af 17 kategorier var der briller, som blev ombyttet på udleveringsdagen (dag 0) (bilag 5).

Årsager til ombytninger

De 725 ombytninger blev fordelt ud på 17 kategorier afhængig af årsager til ombytningen. Da de 725 ombytninger blev fordelt ud, udgjorde de i alt 840 fundne årsager.
Der blev beregnet 95%-sikkerhedsintervaller ud fra prævalensen på de enkelte kategorier. Dette gav et billede af, at den sande værdi med 95% sikkerhed ville ligge indenfor de udregnede sikkerhedsintervaller (Bilag 2 og 3) (Juul, 2015, pp. 22-24).

Pupildistance

Der var 36 (4,29%) ud af de 840 fundne årsager, hvor der var fejl i opmålingen af PD. Den gennemsnitlige ændring af PD var 1,86 mm, og den højeste ændring var 6 mm.

Læsehøjde

Ud af de 840 fundne årsager var der 123 (14,64%), hvor der var fejl i opmålingen af læsehøjde. Den gennemsnitlige ændring af læsehøjde var 2,65 mm. I studiet var der 73 (59,35%), af de 123 med fejl i læsehøjde, som blev ombyttet med en ændring op til 2,50 mm. Den største ændring var målt til 8 mm. I 50 af tilfældene blev der opmålt for højt, og i 73 tilfælde blev der målt for lavt (Figur 5).

 

Figur 5: Viser antal af ændringer i forhold til ændringen i læsehøjde i mm. De positive værdier viser spredningen, hvor læsehøjden blev placeret for lavt og de negative værdier viser spredningen, hvor læsehøjden blev placeret for højt.

Stelvalg

Ud af de 840 fundne årsager var der 151 (17,98%) angående stel. Heraf udgjorde kvinder 119 (78,81%) og mænd 32 (21,19%) (figur 6).

De 151 kunne fordeles ud i enten fortrudt stelvalg eller stelproblemer. Heraf havde 80 (53,98%) fortrudt deres stelvalg, hvoraf 70 (87,50%) var kvinder, og 10 (12,50%) var mænd. De resterende 71 (47,01%) ud af 151 havde problemer med deres stel, her udgjorde kvinderne 49 (69,01%) og mænd 22 (30,99%) (figur 6).

Gruppen med fortrudt stelvalg gik i gennemsnit 32 dage, før de fik stellet ombyttet, mens gruppen med stelproblemer i gennemsnit fik ombyttet deres stel efter 62 dage.

Figur 6: Viser fordelingen af antal årsager i forbindelse med ombytning af stel, samt fordelingen af køn.

Refraktion

Ud af de 840 fundne årsager var der 227 (27,02%), hvor der var fejl i refraktionen. Der gik i gennemsnit 43 dage, før patienterne henvendte sig til behandlingsstedet (bilag 5). Ud af de 227 var der 49 ombytninger, hvor brillerne blev lavet ud fra samme recept. Dette betød, at 24 patienter fik ombyttet mere end én brille pga. fejl i refraktion i de pågældende recepter. I 104 tilfælde blev der opdaget én fejl i refraktionen, og i 123 af tilfældene var der mere end én refraktionsfejl, der lå til grund for ombytningen. Da de 123 refraktionsfejl blev fordelt ud efter princippet i figur 1, udgjorde de i alt 322 refraktionsfejl, hvilket sammenlagt med de 104, i alt gav 426 fundne refraktionsfejl. Ud af de 426 refraktionsfejl udgjorde de ’med én ændring’ i refraktionen 24,41%, og de resterende med ’mere end én ændring’ udgjorde 75,59%. Der var henholdsvis 175 med fejl i den sfæriske styrke, 85 fejl i cylinderstyrken, 84 fejl i cylinderaksen, 76 fejl i additionen og 6 fejl i udmåling af prismekorrektion (Figur 7).

Figur 7: Viser fordelingen af refraktionsområderne. Blå viser de tilfælde, hvor der er ét område i refraktionen, som ændres. Rød viser de tilfælde, hvor der i refraktionen er ændret mere end et refraktionsområde. Blå og rød viser tilsammen 426 fundne refraktionsfejl ud af 227 ombytninger pga. refraktion.

Sfærisk

Ud af de 426 fundne refraktionsfejl udgjorde fejl i den sfæriske refraktion 175 (41,08%) af tilfældene. Sfæriske ændringer i refraktionen blev gennemsnitligt ændret med ±0,50 D ved ombytning. I studiet lå 100% af de sfæriske refraktionsændringer indenfor ±1,75 D, og 147 (84,0%) blev ombyttet med sfærisk refraktionsændring indenfor ±0,50 D. Uanset refraktionsanomalien var der i 111 af tilfældene tildelt for meget plus, og i 64 af tilfældene var der tildelt for lidt plus på afstand (figur 8). I forhold til de 426 overordnede refraktionsændringer på afstand, blev der i 26,06% af tilfældene tildelt for meget plus og i 15,02% for meget minus (bilag 4).

Figur 8: Viser spredningen af sfæriske refraktionsændringer. De negative værdier viser ændringer, hvor der er blevet tildelt for meget plus på afstand, og de positive værdier viser de ændringer, hvor der er blevet tildelt for lidt plus på afstand.

Cylinderstyrke og -akse

Ud af de 426 var der 85 (19,95%), som fik ændret cylinderstyrken, og 84 (19,72%) som fik ændret cylinderaksen (bilag 4). I studiet var der 54 ud af de 85, der blev ombyttet i cylinderstyrken til og med ±0,25 D. Den gennemsnitlige ændring i cylinderstyrke var ±0,50 D. Den største ændring i cylinderstyrke var 2,25 D, og den mindste ændring var 0,25 D. Den gennemsnitlige ændring af cylinderaksen var 14,5°. Den største ændring var på 120°, og den mindste ændring lå på 1°.

Addition

Ud af de 426 var der 76 (17,84%), som fik ændret additionen. Den gennemsnitlige ændring i additionen var ±0,25 D. Tilfælde, hvor der var blevet tildelt for meget addition, udgjorde 7,28%, og tilfælde hvor der var blevet tildelt for lav addition, udgjorde 10,56% i forhold til de 426 overordnede refraktionsændringer (bilag 4). I studiet var der 54 af de 76, der blev ombyttet med en addition på ±0,25 D. Den største ændring var 1,00 D, og den mindste ændring lå på ±0,25 D.

Prismer

Ud af de 426 var der 6 (1,41%), hvor prismekorrektionen blev fjernet, da patienten ikke havde en binokulær problemstilling, der skulle korrigeres med prismer (bilag 4).

Brydningsindex

Ud af de 840 fundne årsager var der 16 (1,90%), der klagede over enten tykkelsen på glasset eller manglende forstørrelse. I 7 af tilfældene blev der opgraderet til et højere brydningsindex, og i 9 af tilfældene blev der ændret til et lavere.

Glasdiameter

Glasdiameter udgjorde 2 (0,24%) ud af de 840 fundne årsager. Generelt var problemet, at glasset ikke passede i stellet. Denne kategori stod ikke i kombination med andre årsager til ombytning (figur 3).

Tastefejl

Der var 38 (4,52%) ud af de 840 fundne årsager, hvor der var lavet tastefejl i enten synsprøven eller ved bestillingen. Ud af de 38 var der 11 (28,95%), hvor der var lavet tastefejl i synsprøven, og 27 (71,05%) hvor der var lavet tastefejl ved bestillingen. Der gik gennemsnitligt 10 dage, før ombytningerne fandt sted. 18 (47,37%) ud af de 38 ombytninger grundet tastefejl blev ombyttet på udleveringsdagen.

Tilvænning til progressive glas

Der var 23 (2,74%) ud af de 840 fundne årsager, som havde tilvænningsproblemer i forhold til deres progressive glas. Heraf blev følgende løsninger: 18 progressive glas ombyttet til enkeltstyrke, 3 blev ombyttet til bifokale glas og de resterende 2 blev refunderet.

Uforklarlige årsager

Ved 9 (1,07%) af de 840 fundne årsager var det ikke muligt at finde en specifik årsag til ombytningen. Løsningen på disse blev i 4 tilfælde genbestilling og 5 tilfælde, hvor brillen blev refunderet.

Fejl i tilpasning til den subjektive refraktion

Ud af de 840 fundne årsager var der 14 (1,67%), som ikke kunne tilpasse sig til den refraktion, som ved efterkontrollen blev vurderet til værende den korrekte. Generelt for disse ombytninger var, at de alle blev justeret tilbage til deres tidligere habituelle refraktion.

Glasvalg

Glasvalg udgjorde 75 (8,92%) af de 840 fundne årsager. Kategorien kunne uddeles i tre underkategorier: 32 (42,67%) fortrød deres tilvalg, 23 (30,67%) fik ændret glastype, og 20 (26,67%) fik ændret glaskvalitet.

Ud af de 32 som fortrød deres tilvalg, udgjorde 19 ændringer i solfarve, herunder både fortrydelse af solfarve eller polaroid. 7 ændringer var fortrudt valg af antirefleksbehandling, og 6 ændringer var i forhold til farveskift. Ud af de 23 som fik ændret glastypen, var der 9 patienter, som oprindeligt havde fået enkeltstyrke glas, 8 havde oprindeligt fået progressive glas, 4 havde oprindeligt fået skærmbrilleglas, og 2 havde oprindeligt fået bifokale glas. Tilfælles for disse var, at de fik ændret glastypen fra en type til en anden. Ud af de 20 som fik ændret deres glaskvalitet, var alle ændringer lavet i progressive glas, herunder opbygningen af det progressive glas.

Værkstedsbrækage

Værkstedsbrækage udgjorde i alt 14 (1,67%) af de 840 fundne årsager. Generelt for disse var, at optometristen eller assistenten havde pådraget brillen en skade, som ikke var blevet opdaget inden brillen blev udleveret og/eller ved tilretning af brillen. Denne kategori stod ikke i kombination med andre årsager til ombytning (figur 3).

Patologi

Ud af de 840 fundne årsager var der 18 (2,14%), hvor årsagen til ombytning skyldtes patologi. Heraf udgjorde 8 katarakt, 7 nikkelallergi, 2 diabetes og 1 glaukom. Der gik gennemsnitlig 97 dage før ombytningen fandt sted. 5 ud af 8 blev bevidst ombyttet efter kataraktoperation.

Binokulære problemstillinger

Binokulære problemstillinger udgjorde 17 (2,02%) ud af de 840 fundne årsager. Alle omhandlede fejludmåling i størrelsen af prismer eller manglende diagnosticering af en binokulær problemstilling. I 12 ud af 17 tilfælde var der blevet målt forkert prismekorrektion, og i de resterende blev der tildelt prismer.

Produktionsfejl

Ud af de 840 fundne årsager skyldtes 42 (5,00%) tilfælde produktionsfejl af enten stel eller glas. Heraf var 27 (64,29%) fejl på glas, og 15 (35,71%) var fejl på stel. Det var særligt fejl i antirefleks og stel der skallede, som var årsag til ombytningerne.

Kommunikationsfejl

Kommunikationsfejl udgjorde i alt 3 (0,36%) ud af 840 fundne årsager. Denne kategori stod ikke i kombination med andre årsager til ombytning (figur 3).

Progressionslængde

Ud af de 840 fundne årsager var der 31 (3,69%), hvor progressionslængden blev ændret. I 9 af tilfældene blev progressionslængden gjort længere, og i 22 af tilfældene blev den gjort kortere, end det der først var bestilt.

Diskussion

Fund/resultater

I studiet fandt vi ombytningsprævalensen til værende 5,91%, hvilket var markant højere sammenlignet med 1,6% (Hrynchak, 2006) og 1,8% (Freeman & Evans, 2010). En af årsagerne til at vores prævalens var højere, kunne skyldes forskellen i inklusions- og eksklusionskriterier. Tilfælles for de to tidligere studier var, at de ikke havde medtaget PD, fortrydelse af valg – såsom solfarve, glaskvalitet og stel mm. I studierne fremgik der ikke en tidsgrænse for, hvor længe der måtte gå fra udleveringsdatoen til, at brillerne blev ombyttet. Dette kunne give en formodning om, at vores periode var længere. Sammenlignede man derimod studiet af Freeman & Evans med vores studie, var andelen af presbyope tilnærmelsesvis ens. Vores andel af presbyope udgjorde 89,79% i forhold til Freeman & Evans på 88,1% (Freeman & Evans, 2010). Dette kunne give en formodning om, at man ved gentagelse af studiet ville få en tilsvarende fordeling mellem presbyope og ikke-presbyope.

Udregninger af prævalenser i undersøgelser påvirkes ofte af statistisk usikkerhed. Denne usikkerhed formidles ved beregning af 95%-sikkerhedsintervaller. Hvis man lavede et lignende studie med samme antal solgte briller, ville man derfor få en ombytningsprævalens, der med 95% sikkerhed ville ligger indenfor værdierne i sikkerhedsintervallet. 95%-sikkerhedsintervallet blev beregnet ud fra antal ombytninger i studiet, hvilket gav, at ombytningsprævalensen i 95% af tilfældene ville ligge mellem 5,49% og 6,33% i et studie som dette. Andelen af kvinder i studiet udgjorde 62,34% og mændene 37,66%. Der blev beregnet 95%-sikkerhedsintervaller på fordelingen af køn. 95%-sikkerhedsintervallet for kvinder lå på [0,5882;0,6587] og [0,3413;0,4118] for mænd. Ud fra denne beregning kunne det vurderes, at der var statistisk signifikant forskel mellem kønnene, eftersom deres sikkerhedsintervaller ikke overlappede hinanden eller indeholdte værdien 0. Ud fra denne beregning var det dog svært at vurdere, om fordelingen skyldtes en tilfældighed, da det ikke var muligt at sammenligne antal kvinder og mænd i forhold til antal solgte briller i perioden.

Efter endt dataindsamling blev det tydeligt, at antallet af ombytninger ikke svarede til antal fundne årsager. Sammenlignet med andre studier fremgik det ikke tydeligt, om deres ombytninger kunne indeholde mere end én årsag i forhold til deres ombytningsprævalenser i de enkelte kategorier. Prævalenserne i de enkelte kategorier i vores studie ville muligvis fremstå mindre i forhold til de andre studier, da de blev beregnet ud fra antal fundne årsager og ikke antal ombytninger. Der blev desuden udregnet 95%-sikkerhedsintervaller på de 17 kategorier ud fra de enkelte prævalenser. Ud fra sikkerhedsintervallerne kunne man med 95% sikkerhed sige, hvor den sande værdi for årsagerne ville befinde sig. Skulle man senere lave et lignende studie, ville prævalenserne indenfor de enkelte kategorier med 95% sikkerhed befinde sig indenfor de udregnede sikkerhedsintervaller. Vi havde ved flere kategorier en lav prævalens, hvilket gjorde, at den nedre grænse i sikkerhedsintervallet befandt sig på den anden side af nul i afbildningen (bilag 2). Dette skyldtes, at vi ikke var i besiddelse af statistisk software, som kunne tage højde for de lave prævalenser.

Ud fra fordelingen af årsager, fremstod de tre hyppigste årsager i vores studie til værende refraktion (27,02%), stelvalg (17,98%) og læsehøjde (14,64%). I forhold til studiet af Freeman & Evans fremgik det ligeledes, at refraktion (61,0%) var den hyppigste årsag til ombytninger, dette var også gældende hos Hrynchak, hvor refraktion (59,0%) ligeledes var den hyppigste årsag (Freeman & Evans, 2010; Hrynchak, 2006). Grunden til, at vores prævalens for refraktion fremstod lavere, var grundet, at der var flere kategorier, som data blev fordelt ud på. Det kunne i den forbindelse vurderes, at refraktion i dette studie stadig ville give et repræsentativt billede af ombytningerne sammenlignet med andre studier. 24 patienter havde købt flere briller ud fra samme recept, hvor der i 49 tilfælde blev ombyttet mere end én brille indenfor kategorien refraktion. Dette kunne bidrage til, at refraktion var den hyppigste årsag til ombytning i dette studie.

Da refraktion var den hyppigste årsag til ombytning, blev denne opdelt i underkategorier alt efter trin i refraktionsudmålingen. En lignende opdeling havde ligeledes fundet sted i de tidligere studier (Freeman & Evans, 2010; Hrynchak, 2006). Kiggede man nærmere på fordelingen i de enkelte underkategorier i dette studie, fremstod refraktionsfejlene i 54,19% af tilfældene i kombination med andre refraktionsfejl. Ud fra figur 7 fremstod det, hvordan det totale antal fundne refraktionsfejl fordelte sig ud på forskellige områder af den subjektive refraktion. Derved kunne, man argumentere for, at de forskellige trin i refraktionsudmålingen kunne påvirke hinanden. Dette stemte overens med teorien omkring udmålingen af f.eks. cylinderstyrken. Hver gang cylinderstyrken øges med -0,50 D, skulle den sfæriske værdi ændres +0,25 D, (Elliott, 2014, pp. 88). Man kunne bl.a. se på ændringer af sfærisk refraktion i forhold til, om der blev overkorrigeret med plus eller minus. Hrynchak fandt, at der blev overkorrigeret med plus i 26,4% og overkorrigeret med minus i 13,9% af tilfældene på afstand (Hrynchak, 2006). Vores studie fandt, at der blev overkorrigeret med plus i 26,06% og overkorrigeret med minus i 15,02% af tilfældene på afstand. Både Hrynchak og vores studie kunne derfor give en indikation for, at man i de briller man endte med at ombytte, tildelte for meget plus på afstand. Desuden fandt Hrynchak, at der blev overkorrigeret med plus i 10,3% og overkorrigeret med minus i 13,0% i udmåling af addition (Hrynchak, 2006). I vores studie fandt vi, at der blev overkorrigeret med plus i 7,28% og overkorrigeret med minus i 10,56% af tilfældene i udmålingen af addition. Fejlene i både afstands- og nærkorrektion kunne give anledning til mistanke om, at der i disse tilfælde ikke var blevet afprøvet i prøvebrillen i forhold til forskellige afstande og/eller efterkontrolleret med f.eks. flipbrille med ±0,25 D (Elliott, 2014, pp. 83).

Den andenstørste kategori i studiet var stelvalg. Patienter med tilpasningsproblemer i forhold til stel, fik gennemsnitlig ombyttet deres stel efter 62 dage. Vi kunne derved formode, at disse patienter havde henvendt sig til behandlingsstedet i forbindelse med tilretning op til flere gange før ombytningen fandt sted. Hvorimod gruppen med fortrudt stelvalg i gennemsnit fortrød deres valg efter 30 dage fra udleveringen. Som tidligere nævnt indeholdte studiet overordnet set flere kvinder end mænd, hvilket gjorde sig særligt gældende i denne kategori (figur 6). Heraf kunne man stille spørgsmålstegn ved, om det kunne være en tilfældighed, at kvinder fortrød deres stel oftere end mænd. Sammenlignet med det danske casestudie burde man også i dette studie have overvejet, om patientens intolerance skyldtes psykologiske årsager. Årsagerne kunne f.eks. være, at patienten følte sig presset til brillekøbet, eller at familiemedlemmer og/eller bekendte havde udtalt sig med negative vendinger (Jensen, 2012 no. 5). Dette kunne bidrage til, at patienten vendte tilbage og havde fortrudt købet. Disse områder kunne dog være svære at påpege som en egentlig årsag til ombytningen, hvoraf denne type ombytninger fremadrettet ville blive svære at forhindre.

I den tredje største kategori læsehøjde var der stor spredning i fejludmålingerne. Dette kunne bidrage til at man kunne bidrage til en mistanke om at der i nogle tilfælde kunne være tale om en tastefejl eller mangelfuld opmåling. Den hyppigste årsag til ombytning af læsehøjde var, at læsehøjden blev placeret for lavt. Ud fra teorien kunne det ses, at hyppige fejlkilder i opmåling af læsehøjde var: Ikke at tilrette brillen før opmåling, ikke at stå i øjenhøjde med patienten, samt ikke at efterkontrollere opmålingen alt efter patientens holdning (Rosenfield & Logan, 2009, pp. 455, pp. 559). Opmålingen kunne i visse tilfælde virke som en opstillet situation, idet patienten skulle stå så naturligt som muligt. Studiet kunne indikere, at patienterne i 59,35% af tilfældene, havde stået for rank i forhold til deres naturlige holdning, hvilket kunne være en årsag til, at der blev opmålt for lavt. Ud af de 123 tilfælde med fejl i læsehøjden, var de 73 opmålt for lavt. I 3 ud af de 4 behandlingssteder var det muligt at lave opmåling af læsehøjde elektronisk. Hos de behandlingssteder hvor det var muligt, at opmåle elektronisk fremgik det ikke, hvilken opmålingsmetode der blev benyttet.

Det eneste sted i studiet, hvor optometristen bevidst havde påvirket studiet, var i kategorien patologi. Her blev der foretaget 5 bevidste ombytninger ud af de 18 patologiske ombytninger. Hvilket gjaldt de situationer, hvor man havde valgt at korrigere en patient velvidende, at patienten senere skulle opereres for katarakt og derfor efterfølgende skulle have ombyttet sine glas. De blev inkluderet i studiet, da de blev vurderet til at have en minimal påvirkning på det samlede resultat.

Kommunikationsfejl (0,36%) var en af de mindste kategorier i studiet. Dette kunne være forårsaget af, at kommunikationsfejl var svære at lokalisere. Kommunikationsfejl kunne implicit indgå i andre kategorier, såsom tastefejl eller glasvalg i forbindelse med bestillingen af brillen. I mange tilfælde kunne det handle om forventningsafstemning i forhold til, hvilket produkt, der ville komme hjem, f.eks. solfarve, farve på antirefleksbehandling, virkningen af fotokromiske glas samt bredere læsefelt. Tilfælles for disse var at man ofte skulle se eller prøve den færdige brille på, før patientens forventninger blev afklaret. Derfor kunne det i dette studie mistænkes, at nogle kommunikationsfejl blev fordelt ud på andre kategorier, hvilket derved kunne have bidraget til at kommunikationsfejl udgjorde så lille en andel i studiet.

Materialer og metoder

Dataindsamlingsperioden strakte sig fra d. 1/12-17 til d. 30/11-18. Tilfælles for alle ombytningerne var, at de blev ombyttet fra d. 1/12-17, og udleveringsdatoen måtte gå 182 dage tilbage fra før opstart af studiet. Dette blev valgt, da der efter endt studie, ville være solgte briller fra dataindsamlingsperiode, som efterfølgende ville blive ombyttet. Ved opstart blev både optometrister og assistenter informeret om studiet, hvilket muligvis kunne have påvirket bevidstheden i forhold til ombytninger på de enkelte behandlingssteder. Dette kunne bidrage til, at der blev mere fokus på emnet og derved bidrage til, at der muligvis blev foretaget færre ombytninger end ellers.

Sammenhængen mellem optometrister som fagpersoner og patienttilfredshed burde gå hånd i hånd, men alligevel forekom der tilfælde, hvor brillekøbet ikke endte som forventet. Som optometrist ville man i disse tilfælde forsøge at vende situationen til noget positivt, og nogle gange var man muligvis villig til at ombytte ud over de fastsatte garantier. På de fire behandlingssteder, der indgik i vores studie, blev patienterne anbefalet en tilvænningsperiode til deres nye briller. Compliance kunne være, at patienterne ikke brugte tilvænningsperioden fuldt ud som foreskrevet af optometristen. Derved var det muligt, at patienten aldrig nåede at tilvænne sig de progressive glas eller den ny styrke.

En begrænsning i forhold til vores dataindsamling var manglende information omkring fordelingen af køn, i forhold til det samlede antal solgte briller i perioden. Ud fra disse tal havde det været muligt at se om der var en skæv fordeling af køn ved beregning af f.eks. odds ratio. Derved kunne det ikke udelukkes, at der havde været en skæv fordeling af køn i studiet. Denne skæv fordeling kunne derfor være gennemgående, når man regnede på de enkelte kategorier af årsager til ombytninger.

Til gengæld var en af de stærke sider i studiet længden af dataindsamlingsperioden. Dette kunne give et repræsentativt billede af, hvordan et år kunne se ud i forhold til ombytninger generelt i branchen. Det at alle 12 måneder var inkluderet var til fordel, idet der kunne være forskel på travlheden på behandlingsstederne i forhold til de enkelte måneder. Det kunne eventuelt have påvirket resultatet af studiet, hvis perioden havde været kortere. Samtidig kunne en fordel være, at studiet havde foregået i fire forskellige optikerkæder, og derved inkluderede flere optometrister samt assistenter. Antallet af optometrister og assistenter bidrog til en god bredde i forhold til årsager til ombytninger, da alle havde forskellige kompetencer. Dette kunne bidrage til at give et bredere billede af tendenserne for ombytningerne.

Konsekvenser for praksis

I den daglige praksis ville det være ideelt, at der ikke var nogle ombytninger, men da vi har med mennesker at gøre, vil en ombytningsprævalens på 0% være usandsynligt. Studiet kunne bidrage til at sætte fokus på de hyppigste faldgruber, som oftest kunne være årsagen til ombytninger. I nogle tilfælde kunne ombytningerne have været undgået, hvis man havde efterkontrolleret resultaterne, opmålingerne og gennemgået bestilling en ekstra gang. Med udgangspunkt i vores studie, kunne det ud fra de fundne resultater fremadrettet være en fordel at efterkontrolleret refraktionen i prøvebrillen. Dette kunne bedst gøres ved at tage patienten med ud af synsprøverummet, for at kontrollere afstandsstyrken, samt at kontrollere additionen i forhold til de habituelle læseafstande (Elliott, 2014, pp. 104). For at undgå at virke uprofessionel vil der være en hårfin grænse for, hvor mange gange man burde efterkontrollere sine resultater. Så optometristen i situationen ville fremstå grundig i stedet for usikker på resultaterne.

Kiggede man på reproducerbarheden i refraktionsudmåling, har tidligere studier vist, at den enkelte optometrist i 80% af tilfældene kunne måle indenfor ±0,25 D. I 95% af tilfældene blev der målt indenfor ±0,50 D, når der blev målt på samme patient mere end én gang (Goss & Grosvenor, 1996; Smith, 2006). Tidligere studier viste, at det i 95% af tilfældene var muligt for forskellige optometrister at måle en forskel i refraktionen på ±0,75 D på samme patient (Shah et al, 2007; MacKenzie, 2008; Shah et al, 2009). Derfor kunne det diskuteres, hvorvidt optometristens måleusikkerheder, kunne påvirke antallet af ombytninger, da optometristen fra den ene til den anden dag kunne måle ±0,50 D for meget eller lidt. Den gennemsnitlige sfæriske refraktionsændring i dette studie var på ±0,50 D i 84,0% af tilfældene, hvilket stod i overensstemmelse med de tidligere nævnte måleusikkerheder. Ud fra studierne kunne det diskuteres, om det ville være bedst at lade den samme optometrist efterkontrollere refraktionen, da der kunne være belæg for, at en anden optometrist ville måle med større usikkerhed på samme patient. Studiet viste endvidere, at der var tendens til at underkorrigere udmålingen af addition, hvilket muligvis kunne have været undgået, hvis det var blevet efterkontrolleret tilstrækkeligt med f.eks. prøvebrillen og/eller flipbriller. Ligeledes kunne det være relevant at efterkontrollere, at det valgte stel sad korrekt på patienten inden opmåling af f.eks. læsehøjde. Hvorimod andre ombytningsårsager kunne være forårsaget af uforudsigelige årsager, som man ikke kunne forudsige, før man stod i situationen, f.eks. ved fortrudt stelvalg. Der kunne argumenteres for at det i nogle tilfælde kunne være en fordel, hvis patienterne havde lånt stel med hjem, hvis de virkede usikre i deres valg.

Ombytningssituationerne berørte ikke kun patienterne, men også behandlingsstederne, eftersom ombytningerne kunne blive en bekostelig affære. Som regneeksempel kunne der tages udgangspunkt i, at en gennemsnitlig ombytning gav en udgift på 1500 kr. i indkøbspris. Når dette udregnes ud fra de 725 ombytningerne, ville det give en omkostning for behandlingsstederne på 1.087.500 kr. pr. år. Fordelt på de 4 fire behandlingssteder, ville det give en udgift på 271.875 kr. pr. år. Omkostningerne kunne dog variere alt efter indkøbspriser, f.eks. på enkeltstyrke- kontra progressive glas. Indgik der stel i ombytningen, ville omkostningen formentlig være højere.

På trods af at ombytningsprævalensen i studiet lå på 5,91%, så udgjorde det en lille andel af antal solgte briller i perioden. Dette betød, at de briller, der blev udleveret i perioden, i størstedelen af tilfældene fungerede efter hensigten.

Konklusion

Studiet viser, at de hyppigste årsager til ombytninger er refraktion, stelvalg og læsehøjde. Fremadrettet er det vigtigt at have fokus på ombytninger, da studiet har vist at hvert behandlingssted i gennemsnit har én ombytning hver anden dag. Ud fra studiet kan det konkluderes, at visse ombytninger er uundgåelige, da fejlene først opdages efter udleveringen. Mange af fejlene kan muligvis undgås, hvis man efterkontrollerer resultaterne, opmålingerne og gennemgår bestillingen en ekstra gang. Dette kan både gavne patienttilfredsheden samt behandlingsstedernes omdømme og økonomiske omkostninger.

Referenceliste

  • Elliott, D. B., (2014) “Clinical Procedures in Primary Eye Care”, Saunders Elsevier, fourth edition.
  • Freeman, E. C. & Ewans, B. J. W. (2010), “Investigation of the causes of non-tolerance to optometric prescriptions for spectacles”, Ophthal. Physiol. Opt. vol. 30, no. 1, pp. 1-11.
  • Ft.dk, Folketinget (2019), Optikerfagets fællesudvalg. Tilgængelig på: https://www.ft.dk/samling/20101/almdel/udu/bilag/160/952627.pdf [Accessed 04-02-2011]
  • Goss, D. A. & Grosvenor, T. (1996), “Reliability of refraction – a literature review”, J. Am. Optom. Assoc. no. 67, pp. 619-630.
  • Hrynchak, P. (2006), ”Prescribing spectacles: reasons for failure of spectacle lens acceptance”, Ophthal. Physiol. Opt. vol. 26, no. 1, pp. 111-115.
  • Jensen, T. D., (2012), “Brilleintolerance 2 – flerstyrke briller”, Optikeren, no. 6, pp. 6-12.
  • Jensen, T. D., (2012), “Brilleintolerance”, Optikeren, no. 5, pp. 6-12.
  • Juul, S. (2015) “Epidemiologi og evidens”, Munksgaard, 2. udgave, 4. oplag.
  • MacKenzie, G. E. (2008), ”Reproducibility of shero-cylindrical prescriptions”, Ophthalmic Physiol. Opt. no. 28, pp. 143-150.
  • Rosenfield, M. & Logan N., (2009), “Optometry: Science, Techniques and Clinical Management”, Butterworth Heinemann Elsevier, second edition.
  • Shah, R., Edgar, D. & Evans, B. J. W., (2007), “Measuring clinical practice”, Ophthalmic Physiol Opt. no. 27, pp. 113-125.
  • Shah, R., Edgar, D. F., Rabbetts, R., Harle, D. E., Evans B. J. W., (2009), “Standardized patient methodology to assess refractive error reproducibility”, Optom. Vis. Sci. no. 86, pp. 517-528.
  • Smith, G. (2006), “Refraction and visual acuity measurements: what are their measurement uncertainties?”, Clin. Exp. Optom. no. 89, pp. 66-72.

Bilagsfortegnelse

Bilag 1: Ombytning
Bilag 2: 95%-sikkerhedsintervaller ud fra prævalens på årsager til ombytninger
Bilag 3: Skemaoversigt over 95%-sikkersintervaller for årsager til ombytninger
Bilag 4: Fejlområder i refraktion
Bilag 5: Spredning af antal dage før ombytning
Bilag 6: Ansøgning om tilladelse til indsamling af data

Bilag 1

Bilag 2

Bilag 2: Viser prævalensen for de enkelte årsager samt 95%-sikkerhedsintervaller. De kategorier hvor det 95%-sikkerhedsinterval går under nul, skyldes lav prævalens.

Bilag 3

Bilag 4

Bilag 2: Grafen viser procentandelen af overkorrektioner og fejludmålinger i refraktionen. ’Fejlkorrigeret prismer’ var tilfælde, hvor man fandt en binokulær problemstilling, som viste sig ikke at være tilstede, hvorefter prismerne blev fjernet.

Bilag 5

Bilag 5: Spredningen af antal dage før ombytning. Den sorte markering viser gennemsnitsdagen for ombytning i hver kategori. De søjler der starter fra nul, har haft ombytninger der blev ombyttet på udleveringsdagen.