Problemstillinger og løsninger i det binokulære syn – Mitchell Scheiman, OD, phD

Rigtig mange optometrister kender Mitchell Scheiman som forfatter til lærebogen “Clinical Management of Binocular Vision” og det er med stor fornøjelse at vi kan præsentere ham som foredragsholder til årets konference i Odense d. 9. til 10. november 2019.

Professor Mitchell Scheiman holder 2 foredrag hvoraf det ene handler om problemstillinger og løsninger omkring det binokulære syn, med fokus på patienter som har synsproblemer efter en hjernerystelse. Foredraget sluttes med en gennemgang af de behandlingsmuligheder der giver den største og hurtigste effekt samt den seneste forsknign på området.

3 hovedpunkter:

  1. Hvilke muligheder har patienter med hjernerystelse idag
  2. Kliniske undersøgelser af det binokulære syn, akkomodation og øjenbevægelser for patienter med hjernerystelse.
  3. Behandling af det binokulære syn, akkomodation og øjenbevægelser for patienter med hjernerystelse.

Vi kender alle til patienter der kommer til synsundersøgelse efter en hjernerystelse, derfor er foredraget interessant for alle, også selvom man ikke foretager synstræning, idet man får et indblik i de udfordringer disse patienter har.